Montering af tagrender

0

Tagrender og nedløbsrør fra tagrenden til kloakeringen er designet med henblik på at omdirigere og lede regnvand væk fra grunden omkring dit hus, så huset bevarer et fast fundament. Tagrender bidrager på den måde til at undgå jorderosion, beskadigelse af husets facade, døre, vinduer, sokkel og kældre

Det er vigtigt, at tagrenderne og nedløbene opmåles, afmærkes og installeres korrekt. Nogle boligejere kan selv klare at sætte tagrender op, andre må ringe efter en fagmand.

Er du en ”Gør Det Selv Person” kræver det ikke andet end praktisk sans, lidt håndelag og viljen til at ville gøre det. Det er vigtigt, at du har det rette værktøj, og at du kan følge brugsanvisninger som denne til punkt og prikke.

Er der tale om nybyggeri, er det hele en smule lettere, fordi man sørger for, at der plads til at sætte renderne op på et afdækket tagskelet. En smule sværere er det med reparationer og udskiftning af eksisterende render.

Dette skyldes, at det kan blive nødvendigt at afmontere den nederste del af taget, fordi rendejernene, der bærer de gamle render sidder under tagpladen, skiferpladerne eller tegltagets plader. Her kan det blive nødvendigt at have en blikkenslager (skifertag), tømrer (eternitplader), eller murer (tegltag) til hjælp alt efter, hvilket tag du har.

Et rendejern kan tage form som et konsoljern til direkte fastgørelse på sternbrættet, eller det kan være korte eller lange rendejern, der går op under tagpladerne fastgjort til de nederste lægter.

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu

Indhent tre tilbud på montering af tagrender

Portalen 3byggetilbud.dk tilbyder, at man kan formidle kontakt til autoriserede VVS og blikkenslagermestre, der kan udføre din opgave m.h.t. at montere tagrender korrekt. Det kan være en fordel, hvis du gerne vil have de mere sofistikerede håndværksmæssige løsninger, fremfor de simple ”Gør det Selv ” prægede projekter.

De virkeligt flotte opsætninger, hvor det gamle håndværk kommer til udfoldelse, er ikke noget for selvbyggeren. For det kan vedkommende simpelthen ikke selv lave. Det gælder opsætning af kobbertagrender, eller nedløb i zink med brug af svanehalse og vandsamlekasser samt andre håndværksmæssige teknikker (beskrevet og linket nærmere nedenfor).

Og det kan selvfølgeligt også godt være, at du hverken har tid eller lyst til selv at have bøvlet. I så fald handler det selvfølgeligt om at finde de bedste og billigste tilbud, hvilket på sin side vil kræve endnu mere tvivl, hvis du virkeligt skal screene markedet. Nu om dage har man imidlertid internetportaler for den slags.

Ideen er, at du, hvis du kan beskrive opgaven, kan få tilsendt de tre billigste tilbud.

Her gælder det om at have en ide om, hvad det er, der præcist skal laves. Er opgaven upræcist formuleret forsinker det processen, og du vil sikkert få et svar i retning af ”lad os lige snakke om det”.

Teksten kunne gå noget i retning af: ”Jeg ønsker tilbud på opsætning af tagrender og nedløbsrør. Vi ønsker tagrender i zink eller lignende materiale. Vi vil gerne i gang med opgaven, inden for den næste måned.”

Det hele er altså ganske simpelt. Du Indsender din opgave, og du vil herefter få et svar i form af tre tilbud.

Processen følger disse 5 trin: 

  1. Beskriv kort den opgave, du ønsker at få udført
  2. 3Byggetilbuds serviceafdeling kontakter dig
  3. Du modtager tilbud fra tre udvalgte leverandører
  4. Vælg frit mellem de tre tilbud
  5. Opgaven udføres

Du er ikke bundet af, at du henvender dig. Alle de tilbud du modtager er 100% gratis og uforpligtende.

Du slipper for selv at skulle skabe dig et overblik over markedet. Men det er klart, at ingen kan forhindre sig i selv at tjekke efter, om ikke der i undtagelsesvise tilfælde måtte være en, der er prisbilligere end de tre opnåede tilbud.

Her skal du dog være klar på en ting – et er, at en eller anden person siger, han kan udføre dette; noget andet er, om han er autoriseret til at gøre det.

Her kan du se en kort video om hvordan 3byggetilbud.dk virker

 

Få 3 gratis tilbud på montering af tagrender

 

Evaluere og planlægge projektet

Men vil du gøre det selv er kodeordet ”omhyggelighed”. Hvis du selv kan udskifte dine tagrender er der besparelser at hente, men der er faldgruber som du må og skal undgå at falde i. Det er væsentligt at tjekke det rendejernene skal monteres på for råd og svamp.

Opdager du tegn på dette, skal de ramte steder udskiftes, og det kræver i nogle tilfælde en tømrer.  Træ, der skal udskiftes, før du sætter regnerørene op er tømrerens gebet. De nederste lægter og sternbrættet skal være i en god forfatning, inden du overhovedet så meget som tænker på at sætte projektet i gang.

Og nu du er i gang, skal du sikre dig, at eventuelle utætte tagplader, der har forårsaget skaderne ikke bliver ved med at gøre det, så du igen en gang i fremtiden skal i gang med at reparere tag og dets bærende konstruktioner. Hvor langt op fugt, råd og svamp er trængt ind under taget kan i de fleste tilfælde tjekkes indefra, hvis du kan komme på loftet.

Lav en tegning og opmål dit hus

Lav en opmåling af, hvor mange meter tagrende, du skal bruge. Marker, hvor der skal føres nedløbsrør ned til kloakrøret. Få tal på, hvor mange tagrende-ender du skal bruge, og hvor mange rendegeringer (vinkelhjørner på huset).

Husk at gøre dig det klart hvad der er højre-ender, og hvad der er venstre-ender. En tagrende har indvendige og udvendige vulster, hvilket skal passe med enderne. Vulster er rundede bøjninger langs med tagrenden – i nogle tilfælde er der to, en indvendigt mod taget og en udvendig væk fra taget. I andre tilfælde er der kun en udvendig vulst.

Mål højden på nedløbsrørene og husk at tilføje ekstra længde til hvert rør. Rørene skal skydes sammen med renden og stikke ned i kloakken. Ved længere rør kan der også være tale om, de skal skydes sammen.

Fra selve renden og ind til væggen skal du regne med, at der skal sættes bøjninger på nedløbet, så røret kan føres fra renden og ind til væggen.

Ved kloakken skal røret føres ud til kloakstudsen eller brønden. Før i tiden, hvor blikkenslagere lavede nedløbsrør i zink, lavede man det som simple bøjninger, eller man lavede svanehalse bestående af ringe, der var loddet sammen efter alle kunstens regler. De ser flotte ud, og vil du have det, slipper du ikke udenom en fagmand.

Førhen så man også, at renderne blev samlet i en vandsamlekasse, der var forbundet med en svanehals. Igen er det tilrådeligt med en fagmand.

Du skal bruge en kridtsnor og et lille hængevaterpas for at markere, hvor tagrenden skal sidde. Alternativt kan du tegne op efter et langt vaterpas, der hvor den øverste skrue i rendejernene eller rendekonsollerne skal sidde.

Når regndråberne skal ramme tagrenden ca. en tredjedel inde i renden, skal der ca. være 2-4 cm. luft over rendens top. Dette er også vigtigt af hensyn til, når du i fremtiden skal rense dine tagrender. Du kan eventuelt her beslutte dig for, at du vil sætte et løvfang op efter færdig montage, det skal der også være plads til.

Husk at træbeskytte sternbrædder før montagen.

Tagrender skal monteres med et mindre fald hen mod nedløbsrørene (ca. 2 mm pr. løbende meter). Montage lodret kan føre til, at der hele tiden står vand i renderne, og det kan afhængigt af materialevalg indebære tæring og rust.

Rendejernet skal indrettes, så renden falder hen mod nedløbsstudsen, så du skal lave et fald ved at tegne bukkemærkerne en lille smule skråt, når jernene ligger ved siden af hinanden.

Trænger haven til et nyt og forbedret look? Læs vores guide til lægning af fliser

Disse materialer kan du vælge

PVC

Den mest simple løsning er tagrender og nedløb fremstillet i plast. Den slags har ikke meget med håndværk at gøre, og det er et tilrådeligt materiale for selvbyggere.

Zink

Førhen var dette det mest anvendte materiale fremstillet håndværksmæssigt af blikkenslagere på værksteder, hvor man først skar rendestykkerne til fra zinkplader. Herefter rundende man stykkerne og vulstede dem, inden man loddede dem sammen i fire meters længder. Nedløbene og bøjninger samt svanehalse var også ”bliktudens” gebet.

I dag kan man til stor glæde for selvbyggere lime zinktagrenderne sammen. Nyopsatte zinktagrender fremstår blanke og metallignende i begyndelsen. Senere korroderer de og bliver grå som zinkmateriale gør.

Zink er temmeligt blødt og ikke så stærkt som stål.  Førhen havde zinktagrender en begrænset levetid, men når man i dag legerer zinken med bl.a. titan og kobber forlænges materialets levetid.

Kobber

Mere fornemt er tagrender fremstillet i kobber. Igen er de flotte i begyndelsen, senere antager de en grøn farve som set på kirker, kirketage, rådhuse og institutionsbygninger.

Pga. den pebrede pris har kobbertagrender og nedløb været forbeholdt mere eksklusivt byggeri. I dag er prisen dog faldet, så flere vælger de fornemme kobbertagrender.

Som med zink foregår samling normalt enten ved lodning eller limning. Men at arbejde i kobber er ikke noget for den, der ikke har de nødvendige kvalifikationer. Materialet er svært at holde på plads, det forskyder sig let og bliver skævt i hjørnerne (rendegeringerne).

Kobber har en lang levetid. Kobbertagrender er særdeles modstandsdygtige, når det kommer til vejr og vind. Alger og andre vækster kan ikke leve på kobber.

Stål

Tagrender af stål er de stærkeste. De har en holdbar og bærekraftig kerne af galvaniseret (forzinket) stålplade. I nogle af tagrenderne er der endvidere et antal efterbehandlinger, der sikrer rustbeskyttelse og slidstyrke med en lakering foruden som sidste forsvar.

Ståltagrender leveres i flere farver

Lakeringen på stål kan enten rekvireres i et antal af almindelige farver som hvid, sort, skifergrå og teglrød, eller de leveres med en metallakering. Denne type ståltagrender er nemme at montere, fordi delene klikkes sammen.

Tagrender med galvanisering vil som med zinken med tiden antage en grå farve.

Aluminium

Aluminiums fordel nummer et er at den ikke ruster.

Tagrender af aluminium udmærker sig ved på en gang at være lette og ret stærke. I modsætning til stål kan de overhovedet ikke ruste, og den blanke aluminium vil, når den kommer i forbindelse med ilt danne et hårdt, beskyttende lag på overfladen, der minder om korroderet zink.

Materialet er især velegnet i kystområder med fugt og havgus. Det er er særdeles egnet til det hårde, saltholdige miljø nær kysterne og i byer, hvor atmosfæren også tærer på overfladerne. Aluminiums-tagrender samles ved, at man kan støde leddene sammen; de fås også med pulverlakeret overflade.

I denne artikel kan se fordele og ulemper ved de forskellige materialer.

Er du træt af det gamle layout af din bolig og vil ændre lidt på hvor væggene står? Læs opsætning af gipsvæg

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu

Opsætning af tagrende

Rendejern

Du skal bruge kraftige galvaniserede skruer her – ikke noget med sorte jernskruer, for de ruster. Brug den størst mulige skrue, når rendejern, eller renekonsoller skal monteres.

De yderste rendejern skal monteres 15 cm fra vindskederne (gavlstykkerne), og de resterende skal fordeles med en afstand af ca. 60 cm. Det hele mærkes op med en blyant inden montagen begyndes.

I denne video kan du se hvordan du gør

Samling

Afhængigt af hvilken samleteknik, der iagttages (limning, klikning, nitning etc.,) skal renden under alle omstændigheder skæres til med en nedstryger.

Montage af samlinger og endebunde samt rendegeringer (vinklehjørner) foretages undervejs under opsætningen.

Ved brug af lim anvendes f.eks. Plastmo tagrendelim i ca. 5 mm. Påsmør striber hvorefter materialet straks trykkes på plads.

Læg renderne i

Efter ilægning af renderne i rendejernet bukkes de fleksible bøjler ind over vulsterne, eller de skal simpelthen, hvis lavet anderledes, lægges på plads i falsene.

Boring af huller til nedløbsrør

Hullet til nedløbet bores med et kopbor nedefra og op, efter at tagrenden er montere. Alternativt kan du bore hullerne, før du sætter renden op. Eller du kan tegne hullet op og save det ud ved hjælp af 2 skrå snit mod hinanden med en nedstryger, før tagrenden monteres.

Montage af tud til nedløbsrør

Tudstykket kan nu laves eller monteres afhængigt af materialevalg.

Påsmør en 5 mm tyk streg af tagrendelim, hvis der skal limes og gør det ca. 2 cm inde i hver side. Påsmør også lim hele vejen rundt om hullet, ca. 2 cm. fra dette. Tudstykket sættes straks på bagkanten af tagrenden og drejes på plads.

Anvendes der ikke lim, men en anden samleteknik, som set f.eks. i forbindelse med metaltagrender, bruges en skruetrækker eller tilsvarende til at sætte tudstykket på plads.

Husk at bruge sikkerhedsbriller, hvis du borer hullet med et kopbor, og fjern altid grater med sandpapir til sidst.

Montage af nedløb

Her handler det primært om at skyde bøjningerne sammen, hvor det er vigtigt, at du får rørbøjninger med de rigtige vinkler.

Bøjningerne kan rekvireres med forskellige vinkler, så du skal kende det håndværkeren kalder smiget (vinklen) – altså vinklen som du faktisk kan måle op med en tommestok. Alternativt kan du bruge en vinkelmåler.

Den mest almindelige bøjning antager ofte en vinkel på 45 grader. Hvor du sætter bøjningen på tagrendens nedløbstud, sætter et lige rør mellem de to bøjninger og forbinder det hele med det lodrette nedløbsrør, der skal sættes på væggen med murhager eller rørholdere. Rørene samles, så det øvre rør passer indvendigt i et nedre rør.

Med en afstand på ca. 2 meter mellem rørholderne sættes nedløbene endeligt fast


Dette værktøj skal du bruge til opsætning af tagrender:



  • Snor

  • Waterpas

  • Tommestok

  • Vinkelmåler

  • Nedstryger

  • Skrueværktøj

  • Hammer

  • Kopbor

  • Sikkerhedsbriller


 

Få 3 gratis tilbud på montering af tagrender

 

Hvis du stadig er i tvivl om hvordan du skal montere dine tagrender, så kan denne guide måske hjælpe dig videre.

Vi har fundet denne video der viser dig hvordan du montere Plastmo tagrender

 

Comments are closed.