Montering af tagrender - Modtag 3 tilbud eller gør det selv

Tagrender og nedløbsrør fra tagrenden til kloakeringen, er designet med henblik på, at omdirigere og lede regnvand væk fra grunden omkring dit hus, så huset bevarer et fast fundament. I dagens Danmark, med alt det regn vi får, er det særligt vigtigt at være opmærksom på, at tagrenderne fungerer efter hensigten.

Tagrender bidrager på den måde til, at undgå jorderosion, beskadigelse af husets facade, døre, vinduer, sokkel og kældre.

Modtag 3 uforpligtende tilbud på opsætning af tagrende her (Reklamelink)

Indholdsfortegnelse

Beregn, hvilken tagrende dit tag kræver
Kan jeg selv sætte tagrender op?
Hvor meget koster opsætning af tagrender?
Hvilken størrelse tagrende skal du bruge?
Hvor meget skal en tagrende falde pr. meter?
Hvilken håndværker opsætter tagrender?
Udskifte gamle tagrender med nye tagrender – Sådan gør du
Hvornår skal der ekspansion i tagrenden?
Hvor må regnvandet løbe hen?
Vælg mellem disse tagrende typer
Ofte stillede spørgsmål

Hvilken tagrende passer til dit tag?

Skriv husets mål, og se hvilken størrelse tagrende og nedløbsrør tagfladen kræver - og hvor mange rendejern du skal købe.

Mindste størrelse, tagfladen kræver-

Tagflade pr. nedløb: -
Rendejern: -
Fald fra højeste ende: -

Få 3 tilbud på opsætning af tagrenderReklamelink

Sådan regner vi

Her står ingen priser, og det er med vilje. Vi fandt ingen prisdata på montering af tagrender, vi tør bygge et tal på: den ene kilde har en side med overskriften "Hvad koster montering af tagrender på 4,5 meter?", hvor opgaven i brødteksten er et tag på 100 m², og andre steder på samme kilde står "7.000-9.500 kr. pr. meter" og et gennemsnit på 593.154 kr. Vi regner hellere på det, der kan efterprøves.
Tallene kommer fra Plastmos egne tekniske fakta og monteringsvejledning, læst 5. november 2026. Plastmo er producent af tagrender og har ingen interesse i, hvad arbejdet koster.
Afvandingskapaciteten afhænger af, hvor nedløbet sidder.Sidder nedløbet midt på renden, tager en str. 11 op til 200 m² tagflade. Sidder det en fjerdedel inde, 128 m². Sidder det i enden, 95 m². Det er de samme render - vandet har bare længere vej.
Plastmo regner med nedbøren i 2030, ikke i dag. Deres egen note under tabellen lyder: "Ovenstående er beregnet ud fra forventet nedbørsmængde i 2030." Tallene har altså allerede luft til kraftigere regn indbygget.
Med flere nedløb deler vi tagfladen i lige store felter.Plastmo skriver, at et ekstra nedløbsrør øger kapaciteten, men ikke hvor meget. Vi gætter derfor ikke på en faktor - vi deler arealet og slår op i den samme tabel.
Rendejern: de to yderste sidder ca. 150 mm fra vindskeden, og resten fordeles med maks. 600 mmimellem. Beregneren runder op, så afstanden aldrig overskrides.
Fald: ca. 2 mm pr. meter mod nedløbet. Tallet i beregneren er, hvor meget lavere renden skal ligge ved nedløbet end ved det fjerneste punkt, der løber derhen. Er der flere nedløb, deles faldet op, så der er lige meget fald til hvert af dem.
Beregneren regner på én tagrende ad gangen - altså én side af huset. Har huset tagrende på to sider, kører du den to gange.
Tallene er Plastmos. Andre producenter kan have andre mål, så tjek altid monteringsvejledningen til det system, du køber.

Kan jeg selv sætte tagrender op?

Nogle boligejere kan selv klare at sætte nye tagrender op, andre må ringe efter en fagmand der kan udskifte tagrenderne.

Er du en ”Gør Det Selv” person, kræver det ikke andet end praktisk sans, lidt håndelag og viljen til at ville gøre det.

Det er vigtigt, at tagrenderne og nedløbene opmåles, afmærkes og installeres korrekt.

Det kan være sværere end du tror

Er der tale om nybyggeri, er det hele en smule lettere, fordi man sørger for, at der plads til at sætte tagrender op, på et afdækket tagskelet.

En smule sværere er det med reparationer af utætte samlinger, utætte tagrender og udskiftning af eksisterende tagrende.

Dette skyldes at det kan blive nødvendigt, at afmontere den nederste del af taget, fordi rendejernene, der bærer de gamle render, sidder under tagpladen, skiferpladerne eller tegltagets plader.

Her kan det blive nødvendigt, at have en blikkenslager (skifertag), tømrer (eternitplader), eller murer (tegltag, beton tegl) til hjælp, alt efter hvilket tag du har. Du skal dog ikke skifte de gamle rendejern, blot fordi de er blevet grimme med tiden. I dét tilfælde kan dække dem med særlige skjulere.

Et rendejern kan tage form som et konsoljern til direkte fastgørelse på sternbrættet, eller det kan være korte eller lange rendejern, der går op under tagpladerne fastgjort til de nederste lægter.

Hvor meget koster opsætning af tagrender?

Hvad meget opsætning af tagrender koster er et godt spørgsmål, da der er mange ting der kan spille ind.

Der kan f.eks være reparation af tag eller stern, som skal gøres i samme ombæring. Skal der sættes nye rendejern op til tagrenden eller kan de gamle rendejern stadig bruges? Hvis rendejern eller resterende konsoljern skal fjernes først, så bliver det selvfølgelig dyrere, end hvis de kan genbruges. Særligt for større bygninger, kan prisforskellen i mange tilfælde være stor. Ved mindre bygninger hvor de resterende konsoljern ikke kan genbruges, er prisforskellen ikke så stor.

Hvis vi forestiller os, at der ingen problemer er, og det er lige til at gå til, så afhænger prisen mest af materialet: kobber er det dyreste valg, og zink, stål og plast ligger lavere. Nye nedløbsrør kommer oveni, og priserne kan variere, alt efter forhold.

Vi skriver ikke en meterpris her, og det er et valg. Vi har ledt efter et prisgrundlag, vi tør stå på, og vi fandt det ikke. Den ene kilde har en side, der hedder "Hvad koster montering af tagrender på 4,5 meter?", men regner i brødteksten på et tag på 100 m². Et andet sted på samme kilde står der "7.000-9.500 kr. pr. meter" og et gennemsnit på 593.154 kr.

Et tal, vi ikke kan efterprøve, er værre end ingen tal. Til gengæld kan vi fortælle dig præcis, hvad du skal bede om pris på, så de tre tilbud bliver sammenlignelige:

Meter tagrende og antal nedløb - det er grundmængden, og beregneren længere oppe giver dig begge tal.
Skal rendejernene skiftes? Det er her, prisen for alvor flytter sig, fordi den nederste tagsten skal af, før jernene kan komme ud.
Stern og de nederste lægter - er der råd, er det tømrerarbejde oveni, og det skal stå som sin egen post.
Stillads eller lift - på et hus i halvanden etage er det tit den største enkeltpost.
Bortskaffelse af de gamle render, især hvis de er i zink eller kobber, hvor skrotværdien kan trækkes fra.

Beder du om pris på de fem punkter hver for sig, kan du se, hvad forskellen mellem tilbuddene skyldes. Beder du bare om "en pris på nye tagrender", kan du det ikke.

Indhent tre tilbud på montering af tagrender

Er din slidte tagrende parat til at blive fjernet, så kan portalen 3byggetilbud hjælpe dig.

De tilbyder at formidle kontakt til autoriserede VVS og blikkenslagermestre, der kan udføre din opgave m.h.t. at montere nye tagrender korrekt.

Det kan være en fordel, hvis du gerne vil have de mere sofistikerede håndværksmæssige løsninger, fremfor de simple ”Gør det Selv ” prægede projekter.

De virkeligt flotte opsætninger, hvor det gamle håndværk kommer til udfoldelse, er ikke noget for selvbyggeren. For det kan vedkommende simpelthen ikke selv lave.

Det gælder opsætning af kobber tagrender, zink tagrender, eller nedløb i zink med brug af svanehalse og vandsamlekasser, samt andre håndværksmæssige teknikker (beskrevet og linket nærmere nedenfor).

Processen hos 3byggetilbud følger disse 5 trin:

Beskriv kort den opgave, du ønsker at få udført
3Byggetilbuds serviceafdeling kontakter dig
Du modtager tilbud fra tre udvalgte leverandører
Vælg frit mellem de tre tilbud
Opgaven udføres

Beskrivelsen kan f.eks være således: ”Vores eksisterende tagrender er utætte. Vi ønsker at udskifte tagrenderne. Vi vil gerne have tilbud på opsætning af tagrender og nedløbsrør. Vi ønsker zink tagrender eller lignende materiale. Vi vil gerne i gang med opgaven, inden for den næste måned.”

Det hele er altså ganske simpelt. Du Indsender din opgave, og du vil herefter få et svar i form af tre tilbud.

Reklamelink

Hvilken størrelse tagrende skal du bruge?

Det her er spørgsmålet, de fleste springer over - og det er det eneste, der ikke kan rettes bagefter. Er renden for lille, løber den over ved kraftig regn, og så er det lige meget, hvor pænt den er sat op.

Tagrender findes i str. 10, 11 og 12. Tallet er cirka rendens bredde i centimeter:

Størrelse	Bredde	Højde
Str. 10	102 mm	64 mm
Str. 11	120 mm	72 mm
Str. 12	144 mm	87 mm

Str. 10 sidder typisk på mindre bygninger: fritidshuse, terrasse- og udestuetage. Str. 11 er den, der sidder på traditionelle hustyper. Str. 12 bruges på større bygninger som udlejningsejendomme samt lager- og industrilokaler.

Men hustypen er kun en tommelfingerregel. Det, der afgør sagen, er hvor stor en tagflade renden skal aflede, og hvor nedløbsrøret sidder.

Placeringen af nedløbet flytter kapaciteten mere end størrelsen

Samme tagrende kan aflede meget forskellige arealer, alt efter hvor nedløbet sidder på den. Sidder det midt på renden, har vandet halvt så langt at løbe, og renden kan tage næsten dobbelt så meget.

Tallene her er Plastmos egne, og de er regnet på den nedbørsmængde, der forventes i 2030 - ikke på den, vi har i dag:

Nedløbets placering	Str. 10	Str. 11	Str. 12
Midt på renden	128 m²	200 m²	295 m²
Cirka en fjerdedel inde	85 m²	128 m²	195 m²
I enden af renden	64 m²	95 m²	148 m²

Læg mærke til, hvad det betyder: en str. 12 med nedløbet i enden (148 m²) klarer mindre end en str. 11 med nedløbet midt på (200 m²). Flytter du nedløbet, slipper du nogle gange for at købe en større rende.

Er tagfladen større end tallet i tabellen, skal der et nedløb mere op. Husk så, at der også skal være et afløb at føre det ned i.

Mål tagfladen uden at gå op på taget

Afvandingsarealet er længden gange dybden. Længden langs tagrenden er nem at måle nede fra jorden. Dybden fra tagfod til tagryg er værre - men du behøver ikke stigen:

Mål længden på den synlige del af én af de nederste tagsten eller tagplader.
Tæl, hvor mange tagsten eller plader der er fra tagfod til tagryg.
Gang de to tal. Nu har du dybden.

Gang dybden med husets længde, så har du tagfladen for den ene side. Hver side af taget har sin egen tagrende og sit eget regnestykke.

Og nedløbsrøret skal følge med

Renden er kun den ene halvdel. Røret har sin egen kapacitet, og ved store tagflader er det røret, der sætter grænsen:

Nedløbets placering	Ø75	Ø90	Ø110
Midt på renden	180 m²	289 m²	530 m²
Cirka en fjerdedel inde	150 m²	235 m²	408 m²
I enden af renden	126 m²	200 m²	365 m²

Et Ø75-rør midt på renden tager 180 m². En str. 12 tager 295 m². Sætter du dem sammen, er det røret, der løber over først - og du skal op på Ø110.

Ikke alle kombinationer findes. Zink, aluzink og sort stål laves slet ikke i str. 10, så til et lille tag i de materialer starter du ved str. 11, uanset hvad tagfladen siger. Beregneren øverst på siden tager højde for det.

Hvor meget skal en tagrende falde pr. meter?

Cirka 2 mm pr. løbende meter hen mod nedløbsrøret. Det er producentens eget tal, og det er mindre, end de fleste tror: på en rende på ti meter med nedløbet i enden er hele faldet 2 cm.

En tagrende må faktisk godt hænge vandret. Men med fald tømmer den sig selv, og det er grunden til at gøre det.

Står der permanent vand i renden, får du tæring og rust i metalrender, fugt og råd i sternbrættet bagved, og et lag slam, der skal renses væk oftere. Det er ikke renden, der går til først - det er træet bag den.

Er der flere nedløb, deles faldet op

Med to nedløb falder renden mod begge, så der er lige meget fald til hvert af dem. Det højeste punkt ligger så midt imellem dem, ikke i den ene ende.

Det er også derfor, et ekstra nedløb halverer faldhøjden: samme 2 mm pr. meter, men den halve strækning.

Sådan får du det rette fald, inden jernene kommer op

Læg rendejernene op ved siden af hinanden på jorden, og tegn bukkemærket med en tusch i en anelse skrå linje hen over dem. Så har hvert jern sit eget mål, og faldet er ens hele vejen.

Bukkemærket skal sidde mindst 10 mm fra bagkrogene. Nummerér jernene, mens de ligger der - skriv tallet et sted, hvor det ikke kan ses bagefter. Så sætter du dem op i rigtig rækkefølge første gang.

Efter bukningen skal rendens forkant ligge cirka 2 mm lavere end bagkanten. Det er ikke faldet langs huset, men hældningen på tværs, og den sørger for, at vandet løber ned i renden og ikke bagud mod sternbrættet.

Hvilken håndværker opsætter tagrender?

Oftest er det VVS’eren, men det kan også være tømreren. Nu til dags er der også firmaer, som specialisere sig i udelukkende at sætte tagrender op.

Skal du også skifte rendejern, kan det være nødvendigt at afmontere den nederste del at taget. Om det skal være en tømrer, murer eller blikkenslager der gør det, kommer an på din tagtype.

Udskifte gamle tagrender med nye tagrender – Sådan gør du

Vil du skifte din tagrende er kodeordet ”omhyggelighed”.

Hvis du selv kan udskifte dine tagrender, kan du spare mange penge, men der er faldgruber som, du må og skal undgå at falde i.

Det er væsentligt, at tjekke det rendejernene skal monteres på, for råd og svamp.

Opdager du tegn på dette, skal de ramte steder udskiftes, og det kræver i nogle tilfælde en tømrer.

Træ, der skal udskiftes, før du sætter ny tagrende op, er tømrerens gebet.

De nederste lægter og sternbrættet skal være i en god forfatning, inden du overhovedet så meget som tænker på at sætte nye tagrender op.

Og nu du er i gang, skal du sikre dig, at eventuelle utætte tagplader, der har forårsaget skaderne, ikke bliver ved med at gøre det, så du igen, en gang i fremtiden, skal i gang med at reparere tag og dets bærende konstruktioner.

Hvor langt op eventuel fugt, råd og svamp er trængt ind under taget, kan i de fleste tilfælde tjekkes indefra, hvis du kan komme på loftet.

Herefter er der ni trin. De fire første er forberedelse og ophæng, de næste to er selve renden, og de sidste tre er nedløbet.

Det værktøj, du skal bruge

Snor
Waterpas
Tommestok
Vinkelmåler
Nedstryger
Skrueværktøj
Hammer
Kopbor
Sandpapir
Sikkerhedsbriller

Trin 1: Lav en tegning og opmål dit hus

Lav en opmåling af, hvor mange meter ny tagrende, du skal bruge. Marker, hvor nedløbsrøret skal føres ned til kloakrøret. Få tal på, hvor mange tagrende-ender du skal bruge, og hvor mange rendegeringer (vinkelhjørner på huset).

Husk at gøre dig det klart hvad der er højre-ender, og hvad der er venstre-ender. En tagrende har indvendige og udvendige vulster, hvilket skal passe med enderne.

Vulster er rundede bøjninger langs med tagrenden – i nogle tilfælde er der to, en indvendigt mod taget og en udvendig væk fra taget. I andre tilfælde er der kun en udvendig vulst.

Mål højden på nedløbsrørene og husk at tilføje ekstra længde til hvert rør. Rørene skal skydes sammen med renden og stikke ned i kloakken.

Ved længere rør kan der også være tale om, de skal skydes sammen.

Fra selve renden og ind til væggen skal du regne med, at der skal sættes bøjninger på dit nedløbsrør, så røret kan føres fra renden og ind til væggen.

Trin 2: Vælg mellem konsoljern og rendejern

Forskellen på konsoljern og rendejern er, at rendejern er monteret under taget, mens konsoljern sættes fast i sternbrædderne. Det er altså væsentligt nemmere at skifte konsoljern.

Vil du skifte dine rendejern, fordi de er blevet grimme, kan du i stedet vælge at sætte skjulere på dem. Så længe de har det rette fald og ellers fungerer efter hensigten, er det ikke nødvendigt at skifte sine rendejern.

Det samme gælder rustne rendejern, der ellers sidder godt: en rendejernskapsel klikkes uden på det gamle jern. Sidder jernet løst eller er gennemtæret, duer kapslen ikke - så skal jernet ud.

Dette trin afgør resten af arbejdet. Kan du nøjes med konsoljern i sternbrættet, er det en weekendopgave. Skal rendejernene under tagstenene skiftes, skal den nederste række tagsten af først, og så er du ovre i noget andet.

Trin 3: Sæt de yderste konsoljern op, og fordel de resterende

Du skal bruge kraftige galvaniserede skruer her – ikke noget med sorte jernskruer, for de ruster.

Brug den størst mulige skrue, når konsoljern eller rendejern skal monteres. De skal sidder der i lang tid, så det er vigtigt at de sidder godt fast.

De to yderste konsoljern eller rendejern skal monteres ca. 15 cm fra vindskederne (gavlstykkerne). Går renden om et hjørne, er målet ca. 25 cm fra hjørnet, og 35 cm hvis der sidder en indvendig 45-graders gering i metal.

De resterende fordeles med maks. 60 cm imellem. Det er ikke en anbefaling, det er en grænse: længere afstand, og renden hænger igennem mellem jernene, så vandet står stille netop dér.

Spænd en snor ud i forkanten af de to yderste, og sæt resten op efter snoren. Det hele mærkes op med en blyant, inden montagen begyndes.

Brug en kridtsnor og et lille hængevaterpas til at markere, hvor renden skal sidde. Alternativt kan du tegne op efter et langt vaterpas dér, hvor den øverste skrue i rendejernene eller konsollerne skal sidde.

Og tag hensyn til nedløbsrørets placering, mens du fordeler jernene. Der skal være plads til tudstykket mellem to jern.

Trin 4: Skær til og lim samlingerne

Afhængigt af hvilken samleteknik, der iagttages (limning, klikning, nitning etc), skal renden under alle omstændigheder skæres til med en nedstryger.

Montage af samlinger og endebunde samt rendegeringer (vinklehjørner) foretages undervejs under opsætningen af de nye tagrender. Der skal sidde en endebund i hver ende af renden - det er den, der stabiliserer rendens form.

Ved brug af lim påføres fire striber tagrendelim i ca. 5 mm bredde på samlestykket. De to yderste lægges ca. 15 mm fra kanterne. Montér straks - limen må ikke nå at skinne.

Samlestykket hægtes på tagrendens bagkant og drejes derefter op i indgreb med forkanten. Et samlestykke med gummipakning skal ikke limes.

To mål, der er lette at overse: der skal være mindst 90 mm fra en rendesamling til nærmeste rendejern i plast, og mindst 70 mm i metal. Og endebunden skal have luft til vindskeden - ca. 25 mm i plast, 15 mm i metal, og kun 5 mm hvis du monterer på en varm sommerdag, hvor renden allerede har udvidet sig.

Fjern overskydende lim med det samme, og husk at fjerne kraftige grater. Skær aldrig tagrender eller nedløbsrør med en vinkelsliber - brug en nedstryger eller en fintandet sav.

Trin 5: Læg renderne i

Efter ilægning af renderne i konsol- eller rendejernet, bukkes de fleksible bøjler ind over vulsterne, eller de skal simpelthen, hvis lavet anderledes, lægges på plads i falsene.

Trin 6: Sæt løvfang på

Når regndråberne skal ramme den nye tagrende ca. en tredjedel inde i renden, skal der ca. være 2-4 cm. luft over rendens top.

Dette er også vigtigt af hensyn til, når du i fremtiden skal rense dine tagrender.

Du kan eventuelt her beslutte dig for, at du vil sætte et løvfang op efter færdig montage, det skal der også være plads til, så du kan slippe for tilstoppede tagrender.

Husk at træbeskytte sternbrædder før montagen.

Trin 7: Bor hullet til nedløbsrøret

Hullet til nedløbet bores med et kopbor nedefra og op, efter at tagrenden er monteret.

Alternativt kan du bore hullerne, før du sætter renden op. Eller du kan tegne hullet op og save det ud ved hjælp af 2 skrå snit mod hinanden med en nedstryger, før tagrenden monteres.

Trin 8: Sæt tudstykket på

Tudstykket kan nu laves eller monteres afhængigt af materialevalg.

Påsmør en 5 mm tyk streg af tagrendelim, hvis der skal limes og gør det ca. 2 cm inde i hver side.

Påsmør også lim hele vejen rundt om hullet, ca. 2 cm. fra dette. Sæt tudstykket straks på bagkanten af tagrenden, og drej det i indgreb med rendens forkant.

Vent med tudstykket, til renden ligger i jernene. Den skal kunne give sig lidt, når den klikkes i, og den er mere fleksibel uden tudstykke og endebunde på.

Anvendes der ikke lim til dine nye tagrender, men en anden samleteknik, som set f.eks. i forbindelse med metaltagrender, bruges en skruetrækker eller tilsvarende til, at sætte tudstykket på plads.

Husk at bruge sikkerhedsbriller, hvis du borer hullet med et kopbor, og fjern altid grater med sandpapir til sidst.

Trin 9: Montér nedløbsrøret

Her handler det primært om at skyde bøjningerne sammen, hvor det er vigtigt, at du får rørbøjninger med de rigtige vinkler.

Bøjningerne kan rekvireres med forskellige vinkler, så du skal kende det, håndværkeren kalder smiget - altså vinklen, som du faktisk kan måle op med en tommestok.

Alternativt kan du bruge en vinkelmåler.

Den mest almindelige bøjning antager ofte en vinkel på 45 grader.

Hvor du sætter bøjningen på tagrendens nedløbstud, sætter et lige rør mellem de to bøjninger og forbinder det hele med det lodrette nedløbsrør, der skal sættes på væggen med murhager eller rørholdere.

Rørene samles, så det øvre rør passer indvendigt i et nedre rør.

Med en afstand på ca. 2 meter mellem rørholderne sættes nedløbene endeligt fast. Den øverste rørholder sættes lige under bøjningerne.

Rørholderne har to ringe, og de skal ikke sidde ens: den øverste spænder om røret, den nederste gør bevidst ikke. Det er den, der lader røret udvide sig, når solen står på det.

Har huset udhæng over 60 cm, skal den øverste bøjning limes på tudstykket - ellers trækker vægten den af med tiden. Mellem to bøjninger skal der være mindst 6 cm lige rør.

Sidder rørholderne i en murstensvæg, så bor i selve stenen og ikke i fugen. Fugen smuldrer, og så hænger røret og slår mod væggen i blæsevejr.

Står de gamle nedløb der stadig, kan du, når du fjerner dem, se hvordan de er samlet.

Svanehalse og vandsamlekasser kræver en fagmand

Ved kloakken skal røret føres ud til kloakstudsen eller brønden.

Før i tiden, hvor blikkenslagere lavede nedløbsrøret i zink, lavede man det som simple bøjninger - eller man lavede svanehalse af ringe, der var loddet sammen efter alle kunstens regler.

De ser flotte ud, og vil du have dem, slipper du ikke uden om en fagmand.

Førhen så man også, at renderne blev samlet i en vandsamlekasse forbundet med en svanehals. Igen er det tilrådeligt med en fagmand.

Reklamelink

Hvornår skal der ekspansion i tagrenden?

En tagrende udvider sig i varme og trækker sig sammen i kulde. Er den lang nok, flytter den sig så meget, at samlingerne presses fra hinanden eller renden arbejder sig ud af jernene. Derfor findes ekspansionstudstykker og ekspansionsstykker.

Grænserne afhænger af materialet, fordi plast arbejder langt mere end metal:

Materiale	Rende længere end	Mellem to nedløb	Mellem to hjørner
Plast	18 meter	18 meter	8 meter
Zink	36 meter	36 meter	16 meter
Stål og aluzink	72 meter	72 meter	32 meter

Og så er der en regel, der gælder uanset materiale og længde: går tagrenden hele vejen rundt om huset, skal der ekspansionstud ved alle nedløb. En lukket ring har ingen fri ende at udvide sig til.

De fleste parcelhuse har render på 10-14 meter pr. side og rammer ikke grænsen. Men har du en lang længe eller fører renden om tre hjørner, er det her, det går galt - og det går galt først den sommer, hvor termometret rammer 30 grader.

Hvor må regnvandet løbe hen?

Nedløbsrøret skal ned i noget, og det er ikke altid kloakken. Mange kommuner giver tilskud til at afkoble regnvandet og lede det ned i jorden hos dig selv, typisk i en faskine - et hulrum fyldt med kassetter eller sten, hvor vandet kan sive ud i jorden.

Det ændrer én ting ved materialevalget: når regnvandet siver ned i din egen have i stedet for at løbe i kloakken, bliver det interessant, hvad der skylles af tagrenden undervejs.

Zink afgiver zink. Nogle kommuner, fx Brøndby, stiller derfor krav om tagrender med lav udledning af filtreret zink, hvis vandet nedsives lokalt. Grænseværdien er 100 µg/l, og der findes stålrender, som er testet af Teknologisk Institut og overholder den.

Det er altså ikke et landsdækkende forbud mod zink - det er et kommunalt krav, som nogle steder gælder og andre ikke. Spørg teknisk forvaltning, før du køber, hvis du skal lave faskine samtidig.

Løber vandet ud på en belægning i stedet

Har du ikke faskine eller kloakstuds, bruges en udkaster, der limes på nedløbsrøret og leder vandet ud på terræn. Så skal belægningen have fald væk fra huset, ellers har du flyttet problemet en meter ud og ned i soklen.

Lad det inderste stykke helt inde ved muren være frit for fliser. Vil du selv lægge resten, kan du læse vores guide til lægning af fliser her, hvor du også kan få en pris på lægning af fliser.

Skal der laves om indvendigt, mens stilladset alligevel står? Den nemmeste måde at lave nye skillevægge på er med gipsvæg. Læs vores guide til opsætning af gipsvæg, hvor du også kan få 3 priser på det.

Vælg mellem disse tagrende typer

Der er flere typer tagrender, du kan vælge imellem, når du vil udskifte din gamle tagrende, med en nye tagrender.

PVC tagrender

Den mest simple løsning er tagrender og nedløb fremstillet i plast. Den slags har ikke meget med håndværk at gøre, og det er et tilrådeligt materiale for selvbyggere.

Fordelen ved plast tagrender er, at det ikke ruster eller skifter farve. Bliver de beskidte udvendigt, kræver det ikke meget at rengøre dem igen.

Ulempen ved dem er, at plast tagrenderne ikke er så solide som andre materialer. Til gengæld er plast det eneste materiale, der tåler alt: grønt tag, trykimprægneret træ og undertagspap uden tagdækning gør ingenting ved en plastrende.

Vil du montere plastmo tagrender, har producenten sin egen monteringsvejledning med samtlige mål, og det er den, tallene på denne side kommer fra.

Zink tagrender

Førhen var dette det mest anvendte materiale, fremstillet håndværksmæssigt af blikkenslagere på værksteder, hvor man først skar rendestykkerne til fra zinkplader.

Herefter rundende man stykkerne og vulstede dem, inden man loddede dem sammen i fire meters længder.

Nedløbene og bøjninger samt svanehalse var også ”bliktudens” gebet.

I dag kan man til stor glæde for selvbyggere lime zinktagrenderne sammen.

Nyopsatte zinktagrender fremstår blanke og metallignende i begyndelsen. Senere korroderer de og bliver grå som zinkmateriale gør.

Zink er temmeligt blødt og ikke så stærkt som stål.

Førhen havde zink tagrender en begrænset levetid, men når man i dag legerer man zinken med bl.a. titan og kobber som forlænger materialets levetid.

Kobber tagrender

Mere fornemt er tagrende fremstillet i kobber. Igen er de flotte i begyndelsen, senere antager de en grøn farve som set på kirker, kirketage, rådhuse og institutionsbygninger.

Pga. den pebrede pris har kobbertagrender og nedløb, været forbeholdt mere eksklusivt byggeri. I dag er prisen dog faldet, så flere vælger de fornemme kobbertagrender.

Som med zink, foregår samling normalt enten ved lodning eller limning. Men at arbejde i kobber, er ikke noget for den, der ikke har de nødvendige kvalifikationer.

Materialet er svært at holde på plads, det forskyder sig let og bliver skævt i hjørnerne (rendegeringerne).

Kobber har en lang levetid. Kobbertagrender er særdeles modstandsdygtige, når det kommer til vejr og vind. Alger og andre vækster kan ikke leve på kobber.

Stål tagrender

Tagrender af stål er de stærkeste. De har en holdbar og bærekraftig kerne af galvaniseret stål, altså forzinket stålplade.

I nogle af tagrenderne er der endvidere et antal efterbehandlinger, der sikrer rustbeskyttelse og slidstyrke, med en lakering foruden som sidste forsvar.

Ståltagrender leveres i flere farver og kan holde i mange år.

Lakeringen på stål kan enten rekvireres i et antal af almindelige farver som hvid, sort, skifergrå og teglrød, eller leveres med en metallakering.

Denne type ståltagrender er nemme at montere, fordi delene klikkes sammen.

Tagrender med galvanisering vil, som med zinken, med tiden antage en grå farve.

Aluminium tagrende

Aluminiums fordel nummer et er at den ikke ruster.

Tagrende af aluminium udmærker sig ved, på en gang at være lette og ret stærke.

I modsætning til stål, kan de overhovedet ikke ruste, og den blanke aluminium vil, når den kommer i forbindelse med ilt danne et hårdt, beskyttende lag på overfladen, der minder om korroderet zink.

Materialet er især velegnet i kystområder med fugt og havgus. Det er er særdeles egnet til det hårde, saltholdige klima nær kysterne og i byer, hvor saltholdig luft også tærer på overfladerne.

De kan bruges i næsten alle miljøer.

Aluminiums-tagrender samles ved, at man kan støde leddene sammen; de fås også med pulverlakeret overflade.

Aluzink tagrender

Aluzink er stålplade belagt med en legering af aluminium og zink. Det er et kompromis: stålets styrke og en overflade, der tærer langsommere end ren zink.

Aluzink leveres i str. 11 og 12 - ikke i str. 10. Materialet arbejder lige så lidt som stål, så en aluzinkrende må være 72 meter lang, før der skal ekspansion i.

Det, metalrender ikke tåler

Zink, aluzink, stål og sort stål har et fælles svagt punkt, og det står i producentens egen vejledning:

Undertagspap uden tagdækning. Når pappet står i UV-lys, nedbrydes det og danner syre, og syren æder metalrenden nedenfor. Ligger der tagpap eller overpap beregnet til sollys ovenpå, er der ingen risiko.
Grønne tage. Der kan udvikles syre fra beplantningen, og derfor bør metalrender ikke sidde under dem.
Bly, kobber og trykimprægneret træ over renden. Vand, der har løbet hen over et af de tre, kan give galvanisk korrosion i renden.

Har du et af de fire tage, er plast det sikre valg - uanset hvad renden skal koste.

Ofte stillede spørgsmål om montering af tagrender

Hvor meget fald skal der være på en tagrende?

Ca. 2 mm pr. løbende meter hen mod nedløbet. Er der mere end ét nedløb, deles faldet op, så der er lige meget fald til hvert af dem.

Hvor langt må der være mellem rendejern?

Maks. 60 cm. De to yderste sidder ca. 15 cm fra vindskeden, eller ca. 25 cm fra et hjørne.

Er str. 11 nok til et almindeligt parcelhus?

Som regel ja, men det afhænger af, hvor nedløbet sidder. En str. 11 tager 200 m² med nedløbet midt på renden og kun 95 m² med nedløbet i enden. Beregneren øverst på siden regner det ud for dig.

Hvor stor en tagflade kan ét nedløbsrør klare?

Et Ø75-rør tager 126-180 m² alt efter placeringen, et Ø90-rør 200-289 m² og et Ø110-rør 365-530 m². Er tagfladen større, skal der et nedløb mere op.

Kan jeg genbruge mine gamle rendejern?

Ja, hvis de sidder fast og har det rette fald. Er de blot blevet grimme eller overfladerustne, kan du klikke en rendejernskapsel uden på. Sidder de løst eller er de gennemtærede, skal de ud - og så skal den nederste række tagsten typisk af først.

Må tagrenden hænge helt vandret?

Ja, det må den godt. Men uden fald tømmer den sig ikke selv, og så står der vand tilbage efter hver byge. Det giver tæring i metalrender og fugt i sternbrættet bagved.

Hvilket værktøj må jeg ikke bruge?

En vinkelsliber. Hverken tagrender eller nedløbsrør må skæres med den. Brug en nedstryger eller en fintandet sav, og afgrat kanterne bagefter.

Hvem skal jeg have fat i?

Skal renderne bare skiftes i eksisterende jern, er det typisk en vvs'er eller blikkenslager. Skal rendejernene under tagstenene skiftes, afhænger det af tagtypen: blikkenslager ved skifertag, tømrer ved eternitplader og murer ved tegl og betontegl.

Modtag 3 uforpligtende tilbud på udskiftning af tagrender her (Reklamelink)