Lægning af fliser ved hus og i have

0

Dækning af torve, fortove, gågader og dele af parkanlæg og private haver er et job, som normalt udføres af professionelle brolæggere, men med det rette “gå på mod” og den omhyggelighed, der skal til, er der flere og flere husejere, der selv vælger at gøre det

På den måde griber man ind i brolæggerens gebet, der omfatter sætning af kantsten og belægning af parkeringspladser, indkørsler og gadeudmundinger.

Andre vælger at ringe og bestille arbejdet hos en brolæggermester. Her skal du passe på, for der findes ufaglærte ”mestre”, der uden den fornødne uddannelse har opdaget, at der kan tjenes penge på at lægge fliser ud privat. Måske er de selv netop folk, der er startet med at udføre arbejde på ”gør det selv maner”.

Uautoriseret billig brolægning kan beklageligvis lede til en masse fejl og mangler, som kunne have været undgået ved at ringe til en autoriseret brolæggermester. Ja det kunne måske have været undgået, hvis du selv havde udført arbejdet.

Et er husejerens motivation, når det kommer til at gøre det godt med det, der er ens eget, Noget andet er det med den uautoriserede, der vil tjene hurtige penge, mens ordrebogen er fuld. Den slags kan hurtigt lede til byggesjusk.

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu

Brolæggerfaget

Den uddannede brolægger arbejder med sten i granit (brosten, chaussésten og kantsten), med betonsten og med klinker samt med fliser i forskellige størrelser. Først bearbejdes underlaget som sten og fliser skal ligge på.

Underlaget er sædvanligvis grus eller grus-beton. De sten, der skal benyttes hugges eller skæres til, så de antager det rigtige snit og den rette størrelse. Herefter lægges stenene i lige rækker, i buer eller i forskellige mønstre.

Brolæggerjobbet er fysisk krævende pga. de mange belastende arbejdsstillinger. Hertil kommer at de materialer, man arbejder med, ofte er tunge at bakse rundt med. Dette har dog de seneste årtier kunne lettes en del pga. den om sig gribende introduktion af maskiner, hvor der før var ”rugbrødsmotoren”, der skulle udnyttes.

Jobbet er behageligt om sommeren og udmattende om vinteren, fordi det foregår udendørs året rundt.

Ingen byggesjusk

Der er ikke plads til sjusk og ligegyldighed når det kommer til stensætning og fliselægning.

Det er enormt vigtigt, at den flade stenene skal placeres på ligger i plan, og ligeså vigtigt er det, at de får den korrekte hældning nedad, så regnvandet ledes væk fra huset. Du vil ofte se den omhyggelige brolægger bruge et nivelleringsapparat og et vaterpas.

Når stenene endeligt er lagt, stødes de på plads med et håndstempel. Du har måske hørt om en brolæggerjomfru, eller set en brolægger stå og stampe med dette håndførte stempel. Sådan var det især førhen, i dag anvender man ofte maskiner til dette arbejde.

Brolæggermestre

Hvis du beslutter dig for at ringe efter en autoriseret brolæggermester, er det naturligvis din garanti for at arbejdet er udført, som det skal, og skulle der mod forventning alligevel opstå fejl og mangler påtager det professionelle firma sig naturligvis at udbedre dem uden ekstra betaling.

Brolæggerlauget er de godkendte mestre i landssammenslutningen af brolæggermestre og brolægningsentreprenører i Danmark. Brolæggerlauget arbejder bl.a. med at ajourføre brolæggermestrenes faglige og teoretiske kundskaber ved at afvikle kurser og konferencer.

Yderligere arbejder man naturligvis med en aktiv markedsføring for brolæggerfaget og dets laugsmestre. Hvad der især er interessant for laugsmestrenes kunder, er sammenslutningens arbejde med til stadighed, at forbedre det leverede arbejde f.eks., når det kommer til holdbare belægninger og fuger, arbejdsmiljø, og kvalitetssikring.

Gode grunde til at vælge fagmanden

Ingen tvivl om at der kan være gode grunde til at vælge en fagmand, for det du får for pengene er:

  • Et flottere resultat
  • Erfaring
  • Kompetencer

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud på din opgave

Kender du 3byggetilbud.dk – det fungerer simpelthen på samme måde, som når du vil indhente tre tilbud på en bilreparation. Men Husk ”indledningsbønnen” om at undgå byggesjusk, fejl og mangler – tilbuddene fra autoriserede brolæggermestre er bedst.

For at få et tilbud er det vigtigt, at du kan beskrive opgaven i detaljer. Det er det denne side skal hjælpe dig med. Hvis du blot skriver, at du skal have lavet opgaven med en eller 2 sætninger er det lige så sikkert som ”et amen i kirken”, at det ryger tilbage til dig med et ”lad os tale om det”. Og det er nu en gang mere besværligt end tre veldefinerede tilbud fra tre autoriserede mestre.

Det hele er let. Start med at indsende din opgave og beskriv den kort, men præcist (!). Opgaven behandles derefter af 3byggetilbud.dk, der formidler tre uforpligtende tilbud fra tre udvalgte leverandører.

Herefter kan du sætte dig ned og vælge, hvis du ønsker det. Bordet fanger med andre ord ikke og du kan alternativt altid selv prøve at finkæmme markedet.

Sådan virker 3byggetilbud.dk

 

Få 3 gratis tilbud på lægning af fliser

 

Gør det selv

Skulle det alligevel beslutte dig for selv at gøre arbejdet, skal du være klar over – som vi allerede har antydet – at det at lægge en flade bestående af brosten eller fliser ikke er et let arbejde. Det er meget vigtigt, at du trin for trin følger de korrekte procedurer for arbejdets udførelse.

I haven er der imidlertid heller ikke noget bedre end at kunne høste frugterne af sit arbejde, i form af kunstnerisk attraktive gange, belagt med de smukkeste sten eller fliser.

Den slags kan være buede gange i diverse farver med større kantsten til at afmærke havegangen opbygget af sten eller fliser i forskellige farver. Buede gange er dog meget svære at lave – her er det bedst med en autoriseret brolægger.

Inden du begynder for alvor

Hvad skal du starte med – ja indlysende nok kan det ustadige sommervejr eller en frostfast jord om vinteren hurtigt spille dig et puds.  Glem alt om, at du kan lægge fliser i frostvejr. Det kan du ikke, og det skal du ikke! Og dage med regnvejr hører også hjemme i ”gør det ikke boksen”.

Regnvejr er skadeligt for etableringen af de rette bundforhold. Sten på fugtig grund synker og forskubber sig. Det er derfor yderst vigtigt at følge med i vejrudsigterne, inden du sætter i gang.

Du begynder selvfølgeligt ikke bare på at lægge sten ned. Du er nødt til at rydde op og fjerne der, hvor sten eller fliser skal placeres. Fjern alle gamle fliser, sten, grus; ligeledes skal ukrudt, kviste og rødder fjernes.

Alt skidt skal simpelthen væk, der hvor underlaget skal lægges ud. Det handler ikke bare om de nye sten her, det handler også om, at du skal skabe dig selv de bedst tænkelige arbejdsforhold.

Er det også tid til at få skiftet tagrender? Læs montering af tagrender

Planlægning og valg af materialer

Materialevalget er det du skal planlægge. Hvad vil du. Hvordan skal det se ud – nu skal den lille landskabsarkitekt rigtigt komme til udfoldelse? Skal det være belægninger i udhugget natursten, sandsten eller lidt billigere i støbt beton. Klart nok spiller økonomien med her.

At lægge en terrasse eller en indkørsel koster både i materialer og i arbejdstid. Men lidt kan også gøre det, og du sparer jo allerede en del ved at gøre det selv, så du kun skal bruge penge på materialer.

Tiden er selvfølgelig alligevel en faktor, sammenholdt med, at der sikkert er masser af andre ting, du kunne lave. Men at anlægge indkørsler og terrasser i den klassiske grå belægning i form af f.eks. betonfliser eller herregårdssten ”koster ikke en bondegård”.

Natursten eller støbte sten

Nogle steder er brosten også udhugget af granit, men brosten i den billige version er mestendels støbt i beton. sammen med de mange andre forskellige typer af belægningssten fremstillet ved hjælp af en blokmaskine.

Belægningssten er sten fremstillet i beton til anlæg af arealer som en indkørsel eller en terrasse. Belægningssten findes i forskellige former og finder mange anvendelsesmuligheder.

Herregårdssten er den mest populære belægningssten. Her finder man også de meget afvendte S-formsten, der udmærker sig ved at ligge usædvanligt stabilt, hvorfor de ofte vælges, hvor der er tungere trafik.

Herregårdssten støbes i cement i betonstøberier, der også fremstiller havefliser, støttemure og andre typer belægningssten. Holmegårdssten og bondesten er det samme med forskellige navne.

Chaussésten er ren ”Jens Vejmand”, for de er hugget ud af natursten (granit). Brosten og chaussésten skal bankes ned i gruset en efter en, indtil de ligger i det rette niveau, og stenene skal i afvekslende grad sorteres over rækkerne. Dette arbejde stjæler selvfølgeligt en del af din tid.

Københavnerbrosten, som de også hedder, er lavet som en blanding af nordisk granit brosten fra bornholmske og svenske stenbrud. De er efterspurgte på grund af deres rustikke spil mellem mørke og rødlige farver. De fås faktisk som slidte brosten, hvor udbuddet kan være begrænset af, hvor mange gamle brosten, der graves op. Dette påvirker selvfølgeligt prisen på disse sten.

Grå granitbelægninger er koster mindre end de rød-sorte nordiske. Farvede fliser og farvede herregårdssten er en anelse mere kostbare. Dyrere belægninger i granit eller sandsten bortvælges ofte alene på grund af priserne.

Det er egentligt synd, for sandstenene bruges til at anlægge dekorative indkørsler, flotte trapper, kreativt udførte havebede, højbede og i det hele taget terrasser. Sandsten skaber et arkitektonisk kunstnerisk indtryk i din have, på terrassen eller i din indkørsel pga. de mange muligheder med forskellige farvekombinationer.

Hertil kommer at stenene er perfekte til danske vejrforhold, når regnen siler. Stenene changerer i et farvespil forårsaget af vejrliget. Nye og flotte farvenuancer springer frem.

Mange valg at træffe

Med så mange valgmuligheder er det vigtigt, at du sætter dig ind i det brede sortiment af forskellige sten og fliser, der udbydes på det danske marked. Når du har overblik over dine muligheder, priserne og de forskellige former og farver kan du også træffe din beslutning.

Det er vigtigt, du er omhyggelig her. Hvad kunne være mere værre end, at få et stort parti leveret, for blot senere at fortryde og herved pådrage sig ekstra omkostninger.

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu

Opmåling

Med i planlægningen skal også valg af dimensioner, valg af grus og til- og frakørsel af grus og jord.

Terrasser mindst skal have et mål på 4 x 4 meter. Ellers bliver det senere for trangt at møblere og gå rund om bord og stole.

Indkørsler bør ikke være mindre end 3 meter brede.

Parkeringspladsen (eller garage og carport) skal anlægges med en bredde på mindst 4 meter, for de fleste biler er ca. to meter i bredden. Med en bredde på over 4 meter er der plads til at åbne døre og gå rundt om bilen. Det er også vigtigt at beregne en meter i yderligere dybden i forhold til bilens længde, så parkeringen kan blive mere behagelig.

Havestier bør have en bredde på over en meter, og gerne mere. Det er ikke en sti i junglen, du er ved at anlægge. Skab tilstrækkelig med plads til barnevognen, og til to personer hånd i hånd eller i færd med at passere hinanden.

Belægningerne skal sammentænkes med husets arkitektur. Et stort hus passer til store flader af belægninger. Modsat passer 150 kvadratmeter flader dårligt til et sommerhus ”en miniature” på sølle 50 m2.

M.h.t. valg af grus skal du vurdere tykkelsen af stabillaget. Så det undgås at belægningen sætter sig. Som tommelfingerregel skal du lægge 10 cm. Stabilgrus ud under stier og terrasser, og 25 cm. under indkørsler og parkeringspladser. Dog er det ikke nødvendigt med den tykkelse, hvis belægningen anlægges på tør og fast jord. Her kan du nøjes med mindre.

Er jorden blød eller leret, skal du lægge et tykkere stabillag. I nogle tilfælde er det faktisk muligt at anlægge terrasser og havestier uden stabilbund pga. en hårdere havejord. Det bedste er dog at lægge dette stabiliserende lag.

M.h.t. til og frakørsel undgår du næppe en vognmand og en minigraver, der kan hjælpe med at håndtere de store mængder jord og grus. Men det skal ikke udelukkes, at du selv kan gøre det, hvis du har adgang til at leje disse ting.

Husk fald væk fra hus

Nu er du kommet dertil, hvor du kan begynde på selve anlægsarbejdet. Her starter man med en grundig sætning af snore. Det er vigtigt, at du husker at flisebelægninger skal have et fald på 1-2 cm. pr. meter, så vandet kan løbe væk fra bygninger. Glemmer du dette risikerer du, at der samles vand ved husets fundament.

Og kan det ikke undgås, at faldet går den forkerte vej mod bygninger bliver du nødt til at sætte et ACO-dræn. Du skal sætte ACO-drænet i tørbeton med 20 cm. understøbning og 10 cm. op af drænets sider.

Er du også i gang med at få lavet forbedringer indendørs og står toilettet overfor en udskiftning? Læs montering af toilet

Så går vi i gang

Du skal regne med at afsætte et par timer eller mere til arbejdet med at sætte snore, og det kan spare dig en del tid i det efterfølgende arbejde, hvis du sætter dem korrekt fra begyndelsen af.

Snorene skal sættes præcist, så du opnår det rigtige fald på de sten, der skal lægges ned og følge snorene. Sæt snorene, inden du har afsluttet udgravningen. Du skal måle præcist ud med en løs tværsnor og en tommestok.

Husk at for megen gravning leder kun til, at du skal bruge tilsvarende mere grus den anden vej!

Snorene skal sættes på spyd en smule over den korrekte højde, og der skal måles med et vaterpas (en loddestok) alt imens spyddene slås ned. Snorene skal sættes, hvor flisernes overhøjde kommer til at være.

Det er en god ide at markere snorene med sort tape på spyddene. På den måde behøver du ikke måle forfra, hvis snoren springer. Og det er også en god ide at rekvirere sig snore i stærke farver, der kan ses. Det er for at sige det på jysk ”godt træls” at gå rundt og falde i de snore.

Efter du har bundet snorene er det tid til at lægge stabilgruset eller knust beton ned i hullet. I videoen under her kan du se hvordan.

Arbejdet med stabilgrus

Det er vigtigt at stabilgruset vibreres grundig og til det, skal der anvendes en stor pladevibrator eller en jordloppe. Med den kan selv 25 cm. stabilgrus komprimeres med en kørsel. For de mindre øvede er det bedst med en lille 55/110 kg. pladevibrator.

Stabilbunden skal gerne ligge højt. Afretningslaget skal ligge mellem 2 og 4 cm, hvis du vil bevare stabillagets gode effekt. Du skal derfor lægge stabilgrus op til et niveau svarende til 4-5 cm. under snoresætningen.

Afretningsgruset rettes af i et plant lag ved brug af et plant bræt eller lignende. Brolæggere taler om at du enten skal bruge retteskinner og sideskinner, alternativt et lige bræt, der passer til hullet eller almindelige jernrør. Mulighederne er flere af; nogle sværger til den ene afretningsform, andre til en af de andre.

Sætning af sten eller fliser

Det væsentlige her er, at stenene følger den lige linje efter en snor, der afmærker. Start med små arealer for stenlægningen, og som du bliver bedre til at få tingene til at ligge retlinet, kan du eventuelt udvide arealet.

Tænk dig godt om m.h.t., hvor den første flise lægges – det handler om at undgå alt for mange tilpasninger og tilskæringer.

Du tilretter til den højde undersiden af fliserne skal have. Hvis du anlægger chaussésten eller brosten retter du af til ca. 2 cm. under stenenes højde. I videoen kan du se hvordan.

Selve anlægget af sten og fliser afhænger af det anvendte materiales form og farver. Forskellige flise- og stentyper kan som antydet lægges i utallige mønstre spændende over lige terner, halvforbandt, kvartforbandt, stjernemønstre mv.

Kantskæring

Kantskæring er et kapitel for sig selv. Det du ender op med at skulle gøre er at skære kanter til i nogle af række enderne. Ved indviklede mønstre skal du skære fliser til ved alle kanterne, det kan dog lette arbejdet en del, at du kan købe nogle sten i halve størrelser for mange af flisetyperne.

Skæring af fliserne foretages ved hjælp af en vinkelsliber eller en kapsav. Vinkelsliberen tager længere tid, men den er nemmere for den uøvede. Kapsaven vil sikkert virke afskrækkende i uvante hænder.

 

Få 3 gratis tilbud på lægning af fliser

 

Trin for trin

Husk:

  1. Vejrliget: Tjek vejret inden du går i gang.
  2. Gamle fliser, sten, grus og andet skidt skal fjernes, så du har de bedste arbejdsforhold og du ikke bagefter skal opleve at ukrudtet skyder op.
  3. Når du sætter en højde skal du anvende murersnor. Husk at lave et fald, så vandet kan løbe væk. F.eks. ned i kloakken.
  4. Ved indkørsler graves der ca. 45 cm ned. I forbindelse med terrasser og lignende graves der ca. 25 cm. Ned. Grav bredt, så der er plads til at arbejde, når fliserne sættes.
  5. Efter udgravning er vi kommet til bunden. Her skal der benyttes stabilgrus. Stabilgruset bredes ud, så der ca. er 10 cm op til den højde du ønsker at anbringe fliserne i. Vibratoren lægger bunden. Efter vibrering lægger du igen grus på. Når du har anbragt mere grus skal du igen vibrere.
  6. Efter du har vibreret, kan du begynde med at trække gruset af til det får den ønskede højde. Det er en fordel at bruge skinner til dette arbejde. Husk vaterpas og målestok.

 

Brug af redskaber og værktøj

Trin I arbejdetSKAL BRUGES
Fjern alle gamle fliser, sten, grusHaveredskaber
PlanlægningOverblik over materialer og arbejdsprocesser på nettet, tegneprogrammer, grafik, regneark for økonomiske beregninger og tekstning (husk at tjekke vejrliget)
AfmærkningSpyd i Jorden, træk af farverige snore, kraftig tape til påsætning af snor på spyddene, hammer til at slå spyd ned med, Vaterpas (lodstok eller nivelleringsapparatur). Hvis dræn er nødvendigt et ACO dræn.
Bortskaffelse af jord tilkøb af grus.Bestille vognmand, leje biler og minigraver, køb af stabilgrus (stabiliserende beton).  Manuel læsning og transport skal om muligt undgås. Motoriseret kærre eller lignende er bedst til materialetransport.
Planing af stabilgrusPladevibrator eller jordloppe, høreværn.
AfretningslagLige bræt til at plane gruset ud. Alternativt (retteskinner og sideskinner eller almindelige jernrør)
Lægning af sten eller fliserBrolæggerstolen, eller “Kraveknap”, knæbeskyttere belaster dit knæ. Snor der markerer at sten eller fliser ligger efter en ret linje. Stampning med brolæggerjomfru eller maskine.
Kantsten og fliser

 

 

 

Skæring og hugning

Manuelle og tekniske hjælpemidler, hvor førstnævnte ofte er de der anvendes til transport i forbindelse med små ”gør det selv” opgaver. APV maskinel, sikkerhedsfodtøj og handsker.

 

Ideelt vådskæring eller skæring med opsugning. I praksis i forbindelse med ”Gør det selv” projekter vinkelsliber eller kapsav. Visir og beskyttelsesbriller.

 

 

 

 

 

Comments are closed.