Inddækning af tag

0

Når du skal have inddækket dit tag er det, hvor mærkeligt det end lyder en blikkenslager, du skal have fat i. De fleste vil uvægerligt forbinde blikkenslagerens arbejde med vand, varme og sanitet (VVS). Hvad de færreste ved er, at blikkenslageren også udfører tagarbejde.

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu

Indholdsfortegnelse

Vidste du f.eks. at et smukt tag i naturskifer eller i almindelige industrielt fremstillede skiferplader er lagt af en blikkenslager? Er du klar over at alle de inddækninger, der er på dit tage, er pladearbejde udført i bly, zink eller aluminium af en blikkenslager?

Men hvad er inddækning på tag egentlig?  Fra gamle tid var taginddækninger udført i tilskåret blyplade tilpasset af blikkenslageren. De mange ældre kirketage i bly eller kobber er lavet af en blikkenslagersvend.

Det samme med zink- og blyinddækninger omkring kviste i taget, skotrender, tagrender, nedløbsrør, udluftninger, vindskeder, siderender, skorstene, kviste og tagvinduer.

Blikkenslagere laver pladearbejde og det udføres fra gammel tid i zink, kobber og bly og nu om dage i stigende grad i galvaniseret jern eller aluminium. Med til faget hører, at man kan lave en rendegering, eller man kan lave kunstfærdige nedløbsrør sat sammen med ringe.

De kaldes for svanehalse eller omvendt for bastardsvanehalse.

Er du forvirret?

Ja det er forståeligt efter denne svada af fagudtryk, som lægmanden ikke har en kinamands chance for at forstå.

Nedenfor finder du en liste over de mest forekommende udtryk, du skal kende hvis du giver dig i kast med et tagdækningsprojekt, eller du slet og ret beslutter dig for at nu vil du have et nyt tag lagt på.

De mest fingersnilde kan hvis der er tale om det, man hos håndværkere ville kalde ”stumperne”, inddække selv. Med ”stumper” menes der færdigt fremstillede dele, der er lige til at sætte op.

Men det må på det indstændigteste advares, at vi ofte har med noget at gøre, der skal holde tæt, når regnen og det danske vejrlig ubønhørligt hamrer løs på dit tag. Et utæt tag er på lang sigt ikke noget, man skal spøge med. Fugt er simpelthen et hus fjende nummer et.

Derfor er det yderst vigtigt, at inddækningerne af taget er i orden, og det samme skal inddækning mellem mur og tag også være. Sternbræt, vindskeder og husets gavl er en del af husets inddækninger, der afskærmer taget og husets facade mod vind og vejr.

Konsekvenserne af fugt-og vandskader er uoverskuelige på lang sigt. Skadesomkostningerne er høje, fordi det er en omstændelig affære at udbedre et utæt tag.

Det kan derfor ikke siges tit nok. Det er vigtigt at reparere og vedligeholde. Taget må ikke være råddent og der må ikke være revner og sprækker, hvor vand kan sive ind og gøre skade på huset. Og nu vi er ved det, skal du ikke glemme, at utætte og tilstoppede tagrender eller nedløbsrør også kan gøre sit til at lave skader.

Så hermed er et godt råd givet videre. Ring til en fagmand og få arbejdet lavet ordentligt fra starten. Det samme med taginddækninger, der mærket af tidens tand kræver reparationer i form af blotlægning af dele af taget og indsætning af nye inddækninger.
Trænger taget til en rensning? Du kan se vores artikel om tagrensning her.

Fagudtryk omkring inddækning af tag

Det skader naturligvis ikke at du har sat dig ind i fagudtrykkene, inden de indledende forhandlinger med Blikkenslagermesteren skal sættes i gang. De mest forekommende med forklaringer er disse:

Fodblik: Inddækningen ned mod tagrenden ovenpå sternbrættet.

Inddækninger omkring kviste: Det er siderne på kvisten og bunden af kvisten ned til taget der skal inddækkes. Inddækninger blev førhen udført i bly. Man anvender i dag for det meste zinkinddækninger, fordi bly er banlyst

Inddækning omkring tagvinduer: mens dette endnu var håndværk, inddækkede man med bly og zink. Efter blyforbuddet trådte i kraft, er man gået over til færdige løsninger som set med skorstensinddækninger.

Komplette tilbehør til tagvinduer indebærer, at man leverer til forskellige tagtyper.

Man kan i dag købe en undertagskrave, der sikrer, at vinduet er helt tæt ved samlinger til undertag. Endvidere leverer man også en isoleringskrave for at undgå dårligt sluttende isoleringer og kuldebroer.

Nedløbsrør: kan købes færdige, eller de er lavet i zink på blikkenslagerens værksted. Hvor man ruller pladen og lodder stykkerne sammen til rør. De sættes sammen som 1 meter stykker, der ender ned i kloakrørene.

Skorstensinddækning: Førhen blev det udført i bly og zink. Bly er ikke tilladt mere, så i dag anvender man ofte en fleksibel inddækning bestående af et strækgitter af aluminium, indstøbt i en miljøvenlig polymergummi.

Materialet fungerer som bly, men det vejer kun en tredjedel af bly, og det har en bedre strækevne.

Skotrender: Disse render ser du hvor to tagflader støder sammen i et hjørne. Skotrenden er et afløb ned mod tagrenden

Siderender: Inddækkes som en rende langs vindskedens bræt gående ned mod tagrenden

Stern: Tagrender sidder på sternbrættet udført i træ.

Rendegering:  Blev førhen udført i zink eller kobber. I dag leveres i færdige materialer som galvaniseret jern, aluminium eller plast. Der er taler om hjørner, hvor tagrender sættes sammen i forskellige vinkler.

Rendejern: Disse sættes på sternbrættet, hvorefter tagrenden kan lægges på plads i rendejernene

Svanehals: Er en bøjning fra tagrendens studs sat sammen med ringe mellem to lige rørstykker. Ringene sidder på tværs af nedløbets retning (lodret). Svanehalsen tilvirkes i zink eller kobber, og ringene hamres til, så de får en afrundet form.

Den simple bøjning fra tagrendens studs bajonetknæet har ikke ringe. Modsat svanehalsen og bajonetknæet er der bastardsvanehalsen, der vender i modsat retning

Taghætter: Aftrækshætter på taget med forbindelse til ventilationsanlæg eller ventilationskanaler.

Uanset om du har installeret varmegenvinding, villaventilation eller blot almindelige aftræk til udluftning fra f.eks. badeværelse, bryggers og køkken / emhætte er en taghætte nødvendig, når aftrækskanalen går ud igennem husets tag.

Taglægter: Lægterne går på langs af taget med en afstand på 30 – 40 cm. De lægger ovenpå tagspærene

Tagspær: De bærende kraftige konstruktioner, der går på tværs af tagets skelet

Tagrender: Dem kender du – de kan udføres i zink på blikkenslagerens værksted, færdige i aluminium eller galvaniseret jern eller i den fornemme ende som kobbertagrender.

De kan fås i PVC, men den slags rører blikkenslageren helst ikke, da det ikke anses for at have med faget at gøre.

Vindskeder: Hvis du kigger på dine gavle, er der nogle kanter i træ, der skal inddækkes med færdige beslag, eller med tilrettede beslag på værkstedet.

Udluftninger: Du ser det som taghætter eller rør, der stikker ovenud af taget fra indvendige faldrør (afløb).

Det kan dreje sig om udgange fra en ventilationskanal der ofte er forbundet med en elektrisk installation som emhætte, tørretumbler, udluftning i badeværelse eller varmegenvinding og villaventilation.

Yderligere kan der være tale om ventilationen i dit tag med henblik på at skabe et sundt klima i husets tag.

Vindskede kapsel: Anvendes til afdækning på vindskede brættet.
 
tagopgave

Et tag er ikke bare et tag

Nu er et tag ikke bare et tag – der findes forskellige former for tage, afhængigt af hvilke materialer, der anvendes.

Det kan mht. inddækninger indebære forskellige krav, dels mht. den håndværksmæssige tilpasning som blikkenslageren står for, dels også mht. færdigt fabrikerede byggeelementer, der er tilpasset taget.

Står du overfor at skulle lægge nyt tag på, rejser der sig en række spørgsmål. For det første vil den miljøbevidste selvfølgeligt fokusere på om det nye tag er bæredygtig. Den prisbevidste vil ikke alene skele til miljøet, for ham/hende er det vigtigste, om taget er billigt.

Endeligt skal den naturlige magelighed ikke stille sig i vejen ved valg af tag. Det handler om man vil have et tag, der er nemt at vedligeholde.

Tabellen nedenfor giver dig et overblik over hvilke tagtyper der findes.

Desuden kan du se, hvilke tagtyper der rangerer højst mht. de tre valg vedligeholdelse af taget, bæredygtighed og priser. For hver af de tre ønsker en forbruger måtte have, handler det om mindst vedligeholdelse øverst på listen, mest bæredygtighed øverst og laveste pris øverst.

 

Vedligeholdelse

Mindst øverst

Bæredygtighed

Mest øverst

Totalpris

Laveste øverst

Zinktag Skifertag (naturskifer) Tagpaptag
Ståltag Stråtag Bølgeeternit
Bølgeeternit Zinktag Ståltag (Decra)
Skifertag (eternit, naturtegl) Tegltag/ler tegl (naturtegl) Eternitskifer
Tagpaptag Eternitskifer Zinktag
Tag i betontegl Bølgeeternit Betontegltag
Tegltag/ler tegl

(engoberet, glaseret)

Tegltag/ler tegl

(glaseret, engoberet)

Stråtag
Tegltag/ler tegl (naturtegl) Betontegltag Skifertag (naturskifer)
Stråtag Ståltag Tegltag/ler tegl

(naturtegl, ler tegl)

Tagpaptag Tegltag/ler tegl

(glaseret, engoberet)

Kilde: Tagpris.dk

Men når vi har præsenteret materialerne og hvad der kan styre kundens præferencer, skal vi ikke glemme undertaget.

Man skelner mellem 3 forskellige typer af undertage, som hver for sig udmærker sig ved fordele og som begrænses af en række forhold, der påvirker hvilke der er bedst at anvende.

De faste undertage monteres med tagpap på et underlag af tagbrædder, krydsfiner eller OSB-plader. Undertaget er stærkt nok til, at man kan gå på det. Det medvirker til at afstive taget, om der skulle være behov for dette. Faste undertage er diffusionstætte hvilket borger for, at de kan anvendes til ventilerede undertage.

Træfiberundertage er monteret som tynde, træbaserede plader, der overlappende lægges ned på tagspærene. Modsat det faste undertag tåler denne konstruktion ikke, at man går på det. Det skal dog bemærkes, at det medvirker til at afstive taget. Træfiberplader udmærker sig ved at være diffusionsåbne, så de er egnede som undertage, der gør det godt, når det kommer til undertage, der ikke er ventilerede.

Undertage af banevarer er er fremstillet som tynde og plastbaserede eller som kraftigere membraner, der enten er plastbaserede eller fremstillet som armeret tagpap. Man kan ikke gå på banevarer, hvilket forklarer, hvorfor tagkonstruktionen skal være afstivet, før man monterer undertaget.

Banevarer er mestendels diffusionstætte, og de kan af samme grund alene anvendes til ventilerede undertage. Dog er der nogle typer af banevarer, der er diffusionsåbne. Disse kan anvendes til undertage, der ikke er ventilerede.

Er dine tagrender ved at være modne til en udskiftning? Du kan se vores artikel om montering af tagrender her.

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu

Inddækning fladt tag

Man kan i Idenyt læse at ”det flade tag giver spændende arkitektur både inde og ude. Taget ser fladt ud, men har en lille hældning, så vandet løber af, og der ikke dannes fugt”. Det er blevet ”in” at arbejde med lavhældningstage, der fremstilles i artiklen som et tag, der giver mange spændende arkitektoniske muligheder.

Tidligere var flade tage netop fuldstændigt flade, og de var ofte dækket med tagpap. Med forskellige på mellem 1 og 11 grader fremstår taget som fladt og det bevarer sin evne til at vandet løber af taget mod nedløbene.

Flade tage i almindelighed bidrager til at skabe en moderne finish i form af en anden arkitektur. De giver mere plads under taget, hvilket skaber flere frihedsgrader, når det kommer til indretningen indendørs.

Konstruktionen er let, og den kræver færre bærende vægge. Lavhældningstaget klarer nemt vægten af sne.

Det klassiske lavhældnings- eller flade tag er som antydet ofte sækket af tagpap. Vi skal her ikke glemme, at man også kan overveje zinkplader og andre metalmaterialer til taginddækningen. Disse materialer er imidlertid ikke så tætte i sig selv, som man kunne ønske.

Derfor kræver denne konstruktion et tæt undertag af tagpap.

Man kan overveje specielle former for ståltegl i forbindelse med lavhældningstage – dette materiale kræver også et undertag.

Husk at der for hver belægningstype stilles krav til både undertaget og til minimumshældningen.

Tagvinduer til flade tage er et kapitel for sig. Videnscentret ”Bolius” bemærker, at tagvinduer medvirker til at skabe mere dagslys i rummet under et fladt tag. Man kan overveje montage af ovenlysvinduer både i et eksisterende tag i forbindelse med en tagrenovering, eller man kan lade det udføre i forbindelse med en tilbygning.

Fordelen ved ovenlysvinduer er, at de ved siden af, de giver lys og varme til rummene også skaber et himmelkig. Rummene åbnes mere op, og det hele skaber en fornemmelse af rum og plads.

Der er ifølge ”bolius” flere valgmuligheder, hvis du vil lade fagmanden montere tagvinduer til et fladt tag:

  • Ovenlysvinduer/kupler af kunststof eller glas
  • Vinduespartier/lys bånd
  • Lystunneler
  • Standard tagvinduer indbygget i pult

Alu inddækning af tag

I forbindelse med den klassiske inddækning i Zink, kobber eller det nu forbudte bly foretaget af en fagmand er der i dag nye materialer mh.t. f.eks. inddækninger, der tildækker vindskedebrættet. Materialet forkortes til ordet ”Alu”, hvilket refererer til aluminium. Aluminium er et let metal, der kan anvendes til mange tagprojekter mestendels inddækninger, men bestemt også som tagplader der dækker flade tage eller sider på kviste.

Trænger dit tag til over- eller understrygning? Du kan læse vores guide til understrygning af tag her.

Pladerne findes oftest i 0,7 mm. tykkelse, og de kan leveres i en lang række profiler som stålpladerne kan det.

Aluprofiler leveres som alukapsler, facadeinddækningsprofiler, fugeskinner, murklemskinner, skotrendeprofiler, sternrendeprofiler, sålbænkprofiler, tagfodsprofiler, vindskedeprofiler, z-profiler og alukamsøm til fæstning af aluprofiler.

Den traditionsbundne pandeplade, som vi har set på mange bondegårdstage, har været brugt de sidste 100 år. Den er fortsat moderne både i forbindelse med nybyggeri og i forbindelse med renovering af ældre ejendomme indenfor landbruget.

Alutaget har også vundet stigende indpas i bybilledet

Aluminium henter særligt sin styrke i de kystnære områder. Traditionelle stålplader ruster på grund af vandets saltindhold. Dette er ikke et problem for Alutage. Problemet med ståltag og salt er størst ved Vesterhavet, hvorimod det er sjældent, at man imødeser problemet i de indre farvande, med langt roligere vand.

Sommerhusejere med ståltag behøver imidlertid ikke at henfalde i skræk over et rustens tag. Man kan gå over til alutaget.
 
tagopgave

Solceller i taget

Forbrugere, der sætter bæredygtighed og miljøet højt, skulle måske se på solceller indbygget i alutaget?

Det ved de færreste sikkert, men det kan lade sig gøre. Du skal dog gøre dig en ting klart, og det er, at de såkaldte tyndfilms solceller ikke har samme ydelse som de traditionelle monokrystallinske solceller.

Solceller er en god investering i forbindelse med et tagprojekt. Priserne for et 6,0 kWh anlæg ligger omkring 100.000 kr. – det lyder måske voldsomt, men her er det værd at huske på, at investeringen tjener sig ind igen på lang sigt. Og langt sigt her betyder faktisk indenfor en overskuelig tidshorisont.

Oftest er tilbagebetalingstiden 10 år – altså til den tid er investeringen er betalt og forrentet – hvorefter du kan regne med, at der de næste 20 år er penge lige ned i kassen.

Solceller kan sættes op på langt de fleste tage.  Mht. ståltage og alutage sammen med solceller skal det ikke glemmes, at solcellerne let kan lægges på disse tage. Spørgsmålet går nærmere på om din tagkonstruktion er solid nok til, at den kan bære solcellerne. Det kan betyde, at du skal investere i renoveringer af dit tag med ændrede overslag på tilbagebetalingstiden som følge. Her vil det være en god ide at konsultere en fagmand.

Det ville være en katastrofe, hvis man overbelastede sit tag med nedfaldsulykker som følge.

Ingen tvivl om, at solceller er fremtiden, og de går smukt i tråd med klimaplanerne. Solceller er ganske enkelt en genial opfindelse. Du vil glæde dig over en elmåler, der i overført betydning, nærmest vil løbe baglæns. Men tag dig i agt – der findes både gode og dårlige produkter på markedet. Det er en god ide at sig godt for, når solcellerne til dit tag skal rekvireres. Det handler om ikke at kaste penge efter udstyr med en dårlig ydelse.

For at få den fulde gevinst af solcellerne er det enormt vigtigt, at de bliver monteret som de skal på taget, og lige så vigtigt er det, at de vender den rigtige vej. Skygge for solens stråler eller den gale retning kan have stor betydning for produktionen af strøm og hermed dine indtægter.

I Maj 2012 offentliggjorde Spar Nord Bank en analyse, der konkluderede, at udbyttet af de bedste danske aktier over de seneste 10 år efter 2012, var lavere end det forventede udbytte fra et solcelleanlæg.

Det er med andre ord ikke en decideret dårlig investering at montere solceller i sin bolig. Beregningen blev gennemført med udgangspunkt i en gennemsnitlig dansk families forbrug af strøm.

Comments are closed.