Hvis din bolig ikke har loftisolering eller loftet er dårligt isoleret, så er fuglene glade fordi du fyrer bogstavlig talt for dem, men for husets beboere er det imidlertid knapt så dejligt, for mangelfuld loftisolering koster penge – mange penge i det lange løb; hertil kommer kulde, fugt og svamp, der kan gøre boligen til et helvede!
Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu
Indholdsfortegnelse
- Loftisolering for gør-det-selv folket
- Efterisolering af uudnyttet loftsrum med eller uden eksisterende isolering
- Efterisolering af skråvægge
- Isolering af tag udefra
- Isolering af tag indefra
- Efterisolering af fladt tag
- Det er hårdt arbejde at efterisolere dit loft
- Energirådgivning
- Få 3 priser på isolering af loft
- loftisolering priser
- Energistyrelsens nye BoligJobordning
Mangelfuld loftisolering kræver at du handler.
Det første valg du står overfor, er naturligvis relateret til spørgsmålet om, det er noget du kan klare selv, eller om du hellere vil ringe efter en fagmand.
Vi vil for ”gør det selv folket” gennemgå arbejdet, ligesom vi vil orientere dig om en måde, hvorpå du kan indhente nogle af de billigste tilbud på at efterisolere loftet.
Loftisolering for gør-det-selv folket
Spørgsmålet om hvordan man installerer isolering, dækker over specifikke oplysninger om loftisolering, hvor dette forhåbentligt vil kunne bidrage til, at hjælpe dig med at lave en korrekt installation, i forbindelse med glasuld- eller rockwoolisolering.
Inden du overvejer om du skal klare opgaven selv, kan du lige så godt modtage et tilbud på isolering af dit loft. Det er nemlig helt gratis og uforpligtende at modtage 3 tilbud.
Loftisolering oppe fra og ned
Hvis du har et loftsrum, går det relativt hurtigt med at isolere loftet ovenfra, hvis der er etableret et loft nedefra i f.eks. gipsonit (gipsplader) eller træ. Her kan man blot lægge loft isolering oppe fra og ned, men pas på med, hvor du træder.
Du skal kun træde på loftets bærende konstruktioner (spærene) og ikke loftspladerne. Det bedste er naturligvis, at der er en eksisterende gangbro, som man kan bevæge sig på, uden at ryge igennem loftdækket med en fod.
Bygningsreglementets krav til isolering af taget ved ændret anvendelse, tilbygning og ved renovering af et eksisterende tag er 300 mm. Efterisoleringens tykkelse afhænger selvfølgeligt af, hvor meget der ligger i forvejen, og hvor meget plads der er.
For lidt plads til at isolere loftet
Når der ikke er plads til isoleringen i tag- eller loftskonstruktionen, som set i huse med flade tage, huse med loft til kip og huse med en beboet 1. sal med skrå vægge, er der ikke andet alternativ end, at man skal op på en stige og lave det udefra.
Den bedste løsning er her at installere glasulds- eller rockwools måtter.
I de fleste huse er det mestendels mest praktisk og billigst, at isolere dit loft indefra. Dette fordrer, at der er en tilstrækkelig rumhøjde til, at man både kan sænke loftet, ligesom der skal være plads til isoleringen ovenover.
Det er derfor vigtigt at iagttage, at det for fritliggende og sammenbyggede enfamiliehuse er sådan, at der skal være en fri loftshøjde på mindst 2,3 meter. I rum med skråvægge er kravet, at der skal være en fri loftshøjde på mindst 2,3 meter liggende over mindst 3,5 kvadratmeter af gulvarealet.
Projektet starter med, at der skal monteres et skelet af stål- eller trælægter på loftet. Du skal anvende en trappestige høj nok til, at du kan arbejde komfortabelt fra næstøverste trin på stigen.
Selve beklædningen af skelettet, foretages med monteringen af et nyt loft, med en beklædning i f.eks. Gipsplader eller træ. Når dette er sat op, monteres isoleringen på og i skelettet. Husk at bruge den korrekte type isolering.
Hvis du er i tvivl om hvordan du sætter et gipsloft op, så kan du læse om opsætning af gipsloft her.
Dampspærre
Husk at slutte af med en tætsluttende dampspærre. Denne placeres som en tætsluttende spærre 1/3 inde i konstruktionen, fra den varme side – altså inde fra det opvarmede rum, så den varme luft ikke kommer ud i den “kolde del” af konstruktionen, hvor den vil kondensere.
Huse, der er mangelfuldt isolerede og med utætte konstruktioner, muliggør fugtig lufts uhindrede indtrængen ud i det fri, gennem f.eks. ydervægge og tag. Materialerne tager ikke skade af dette, men til gengæld er der et varmetab.
Hvis du vælger at hulmursisolere ydervæggen eller tagkonstruktionen, kan den fugtige luft fortsat trænge ud, i den nu isolerede konstruktion. Forskellen til tidligere går på, at den varme luft indefra kondenseres, og der dannes nu dråber som dem, vi kender fra vores vinduer, når der ikke er blevet luftet ud.
Når vanddampen fortætter, medfører det, at isoleringen bliver våd, og isoleringsevnen bliver derfor mindre god. Men værre er det, at fugten kan lede til skimmelsvamp, råd og svamp. Derfor er det meget vigtigt, at der monteres en dampspærre på steder, hvor risikoen for udsivningen er så stor, at fugt (damp) i luften kan sive ud.
Isolering af loft nedefra og op
Der skal i denne forbindelse sættes lægter op i loftet. På disse monteres en række stropper af træ stående lodret ned fra loftet. Stropperne skal være længere end isoleringslagets tykkelse.
Dernæst gøres lægter fast for enden af stropperne. Næste trin er afsætningen af tre til fire forskallingsbrædder, der fastgøres på de nederste lægter. Isoleringsmåtterne sættes op på forskallingsbrædderne mellem stropperne.
Efter dette monteres flere forskallingsbrædder og der lægges isolering op, og på den måde fortsættes der over hele loftet.
Køb isoleringsbatts, der passer ind i mellemrummet mellem skelettets vanger eller loftslægterne. Her skal du sætte dig ind hvilke standardmål skelettet og loftslægterne leveres i.
Lav et snit med en kniv i glasulden eller rockwoolen, der passer i mellemrummene. Hvis du bruger tilskårne batts, skal du fjerne en af battsene fra pakken og for at se, om den passer.
Papirsiden på måtten eller rullen skal vende ud mod rummet. Skub battsene så langt ind, det kan lade sig gøre og hæft siderne af papiret til indersiden af lægterne. Undgå at komprimere isoleringen, når du gør dette. Kør hæfteklammerne i intervaller med en hæftepistol.
Hvis du installerer batts uden en papiroverflade, sker det ved, at du passer dem ind mellem bjælkerne på samme måde, du skal her anvende polyestermateriale, der holder dem på plads. Fastgør til siderne af bjælkerne med gipsskruer eller tag søm. Isoleringen bør ikke ligge i ”buler”.
Afslutningsvist sættes det nye loft op. Her kan det være til stor hjælp at anvende en pladehejs til at løfte de tunge gipsplader op under loftet.
Dette skal du bruge:
- Trappestige
- Pladehejs
- Målebånd
- Schweizer kniv
- Hæftepistol og hæfteklammer
- Polyestertråd
- Gipsskruer
- Søm til Tagdækning.
Klik på knappen herunder og få et helt gratis og 100% uforpligtende tilbud på loftisolering, så du kan få et bedre indeklima.
Få 3 uforpligtende tilbud på loftisolering
Efterisolering af uudnyttet loftsrum med eller uden eksisterende isolering
Et er nybygningsopgaver, noget andet er efterisolering af loftrum, hvor der allerede er isoleret, men hvor der kan isoleres bedre. Her handler det selvfølgeligt om, hvor meget isolering, der allerede er etableret i det uudnyttede loftrum?
Desto mindre eksisterende isolering der er i forvejen, desto bedre er det altid at få lavet en efterisolering af loft.
Hvis den gamle isolering i dit hus er ødelagt eller stampet flad, skal den fjernes først, inden der lægges en ny isolering og måske et tykkere lag loftisolering på.
Hvis den gamle isolering og dampspærre derimod er uberørt, behøver der ikke at være tale om mere end, at der skal lægges ekstra isolering på, oven på den eksisterende isolering.
Er den eksisterende dampspærre derimod hullet og generelt utæt, skal den fjernes. Husk, at der ikke må være to dampspærrer i samme konstruktion, da det vil give fugtproblemer.
Det vil endvidere være et problem, hvis dampspærren ligger længere ude i den eksisterende isolering. Problemet er at den kan blive kold, hvilket indebærer at indefra kommende fugt kondenserer.
Isoleringsmaterialer af cellulose og papir kan både absorbere og afgive fugt. Her behøver du ikke en dampspærre.
Det kan ikke betale sig at efterisolere en tagkonstruktion, hvis den samlede tykkelse er på 200 mm isolering på loftet eller mere, og denne isolering i øvrigt ikke er defekt. Og er der ikke tidligere en tæt dampspærre, skal der lægges en ned mod underetagens loft.
Herefter skal du så efterisolere dit loft, op til en samlede tykkelse på 300 mm isolering på loftet. Husk imidlertid at det ofte er sådan, at mere end 300 mm isolering på loftet sjældent kan betale sig.
Der findes alternative typer isoleringsmaterialer af cellulose eller papir, der fås som måtter og som granulat, der blæses ind på loftet. Den del af jobbet bør, udføres af et professionelt isoleringsfirma.
Når loftsrummet efterisoleres, vil du mærke en forskel på både indeklimaet, og dit varmebudget når huset opvarmes. Du vil få et mere behageligt indeklima, og du vil spare penge når varmeregningen skal betales.
Husk at efterlade en ventilationsspalte på, 50 mm mellem isoleringen og tagets underste side. Det er vigtigt at der er tilstrækkeligt ventileret, så der ikke opstår problemer senere hen. En ordentlig ventilation kan spare dig for en masse besvær i fremtiden.
Efterisolering af skråvægge
Hvis rummet under taget er udnyttet til beboelse, hvilket måske skyldes, at loftet enten går til kip, eller fordi der er tale om en beboelig tagetage, hems eller lignende, er det indersiden af taget, der bliver aktuel mht. isolering.
Isolering af skråvægge ovenfra
Der kan være tilfælde, hvor du ønsker, at holde tagbelægningen og den indre vægbeklædning på skråvæggen intakt. Dette umuliggør ikke, at dit loft kan isoleres, hvis det er muligt at komme til oppe fra tagrummet. Isoleringsplader skydes ned mellem spærene, oven på en nuværende loftisolering, og oven over den indre vægbeklædning.
Her kan du benytte en glat træfiberplade, som loftisoleringen kan glide på, når den skubbes ned. Pladen hales op igen og placeres i næste mellemrum. Her skal man huske, at efterlade mindst 50 mm mellem isoleringen og taglægterne, så der er ventilation.
Denne udvej forudsætter, at tagbeklædningen eller undertaget er tæt, så der ikke trænger regnvand og fugt ind udefra.
Isolering af skråvægge indefra
I nogle tilfælde er det ikke muligt, at komme til oppefra, hvis man alligevel vil etablere en ny vægbeklædning. Her er der ikke andet at gøre end, at isolere indefra. Denne situation opstår når man f.eks. ønsker, at ombygge med henblik på, at omdanne et uudnyttet rum til beboelse, eller hvis man vil efterisolere og øge isoleringen i taget, med et lag isolering oven på, så du får meget isolering.
Indvendig efterisolering af skråvægge fordrer at du – alt efter isoleringstykkelsen – skal holde dig følgende for øje:
- Er tykkelsen af en yderligere ny loftisolering mindre end halvdelen af den eksisterende loftisolering, er det en tommelfingerregel, at der skal monteres lægter og loftisolering uden ny dampspærre. Dette skyldes som sagt, at der ikke må være to lag dampspærre. Den aktuelle dampspærre vil på den måde ende med at ligge en tredjedel inde i loftisoleringen på den varme side. Der skal efter opsætningen af lægter monteres ny indre beklædning.
- Er tykkelsen af den nye isolering derimod større end halvdelen af den aktuelle isolering, skal dampspærren og beklædningen på den nuværende konstruktion tages ned. Efter dette isoleres til den ønskede isoleringstykkelse mellem nye lægter eller planker. Endvidere etableres der en ny dampspærre og indvendig beklædning, typisk gipsplader eller lignende. Nogle vil her montere de sidste 50 mm isolering efter dampspærren, for at undgå perforering af dampspærren, når der skrues ind i væggen.
- Isoleres der direkte oven på skråvæggens beklædning, er det en god ide at begynde med at afrydde gammelt tapet og maling, så fugtansamlinger og kondens kan forsvinde. Det organiske materiale vil nemlig på sin side kunne befordre dannelsen af skimmelsvamp.
Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu
Isolering af tag udefra
Er du i gang med helt at udskifte tagbelægningen, kan du lige så godt – nu du er i gang – isolere udvendigt fra mellem tagspærene, inden der opføres et nyt undertag og en ny tagbelægning. I nogle tilfælde er det her nødvendigt, at lægge ekstra afstandslægter op oven på spærene, så der bliver plads til den ønskede isoleringstykkelse.
Fordelen ved dette er, at det er muligt at vedligeholde hele tagkonstruktionen, uden at det er nødvendigt, at ændre på den indre beklædning og rummet bagved.
Derudover skal det nævnes, at du ikke behøver at miste indvendigt brugsareal, fordi efterisoleringen foregår udenfor det indre rum.
Isolering af tag indefra
Når du isolerer et tag indefra, skal du først bygge et nedhængt loft. Det er i dette loft, at isoleringen skal monteres. Når loftisoleringen foretages indefra begynder du med, at sætte lægter op i loftet, og på disse skal der så monteres en række stropper lavet af træ. Stropperne skal sætte op hægende lodret ned fra den indvendige side af taget, og de skal være lidt længere end isoleringslagets tykkelse.
Det næste der skal sker er, at lægter fastgøres for enden af stropperne. På de nederste lægter monteres der tre til fire forskallingsbrædder, så isoleringsmåtterne kan placeres oven på forskallingsbrædderne mellem stropperne.
Du kan du så sætte flere forskallingsbrædder op, og efterfølgende kan der lægges flere isoleringsbatts, indtil hele loftet er dækket.
Igen husk en dampspærre, der maksimalt er 1/3 inde i loftisoleringen vendt ud mod det opvarmede rum. Dette foregår imellem den nederste lægte og forskallingsbrædderne, så du ikke laver huller i isoleringen, når du monterer gipsloftet, sætter lamper op i loftet eller laver lignende.
Som ”rosinen i pølseenden” kan du så afslutningsvis sætte et loft op, hvor du bruger loftsplader eller lignende. En pladehejs vil kunne lette dette arbejde betydeligt. Gipsplader er meget tunge, så at skulle bevæge sig fra en stige, op og ned under loftet, vil kræve en del tid, og mere anstrengelse end nødvendigt er.
Måden du udfører din loftisolering på, afhænger af dit tag. Har dit tag høj eller middelhøj rejsning, bør der være god plads til, at udføre arbejdet og lægge isolering som beskrevet ovenfor.
Loftisoleringen vil give dig et bedre energimærke, med en årlig besparelse på varmeregningen, der vil være til at mærke i budgettet. Mange huse og sommerhusejere får efterisoleret sin bolig, med en god loftisolering, af netop disse årsager
Efterisolering af fladt tag
Mange tage er flade, og hvad gør man så i dette tilfælde?
Når der er tale om et fladt tag, skal du sådan set isolere indefra på samme vis, som angivet ovenfor. Bedst er det dog at isolere taget udefra, i forbindelse med en udskiftning og renovering af taget.
Helt flade tage, afdækket med tagpap, var noget vi så i tressernes typehusbyggeri. I rigtigt mange tilfælde, er der nu store problemer med lækager, og en renovering er derfor bydende nødvendig.
Den nye isolering kan placeres direkte oven på den bestående tagflade, vel at mærke hvis taget er i god stand. Den nye isolering kiles på samme tid op, så der skabes et svagt fald, på det færdige tag hen mod nedløbet.
Det er hårdt arbejde at efterisolere dit loft
Du kan selv isolere, hvis du vel at mærke ikke går rundt med ti tommelfingre på hånden og hvis du har den fornødne tid. Arbejdet skal udføres i din fritid efter fyraften – har du energien til det?
Isolering kan være et brydsomt og omfattende projekt – det er hårdt arbejde.
Arbejdet skal udføres korrekt. Hvad ved du om ting som en dampspærre og tætningen af denne?
Ikke at forglemme det rent dekorative – du skal være opmærksom på, at resultatet æstetisk måske ikke ender som smukkeste, hvis du selv gennemfører projektet.
Det kan være sin sag at skulle afse al den tid. Hvis du skal isolere mange kvadratmeter, ender det hurtigt med at hver eneste weekend og mange hverdagsaftener, der skal rives ud af kalenderen. Det kan tage flere måneder at færdiggøre projektet.
Hertil kommer at byggetekniske forhold som ventilation og fugt, samt manglende adgang og viden om maskinel kan få isoleringsprojektet ud på gyngende grund. At få hjælp af en professionel er på ingen måde en falliterklæring.
Her giver Bolius gode råd til gør-det-selv loftisolering
Energirådgivning
De fleste har ikke kendskab til, hvordan og hvor der skal isoleres. Derfor er det alle pengene værd at alliere sig med en energikonsulent eller bygningssagkyndig, hvis du er det mindste i tvivl om, hvad du bør gøre.
Den professionelle konsulent kan tage fotos med et termografikamera, så du kan se, hvor i dit hus, der skal sættes ind overfor dårlig isolering. Rådgiveren kan endvidere hjælpe dig med at finde ud af, hvor det er bedst at starte på en energirenovering.
Få 3 priser på isolering af loft
Det er en god ide i det mindste at indhente 3 tilbud på isolering af loft, så du får en idé om, hvad opgaven bør koste, så du kan danne dig et overblik over, hvordan markedet for den slags ydelser tager sig ud. Husk at holde øje med, om tilbuddene omfatter alle materialer og alt det arbejde, der skal udføres.
Er udgiften til isoleringsmaterialer, oprydning og bortkørsel af affald m.m. er kalkuleret med, når du modtager et tilbud.
Men selv her skal du passe på. Der findes som i alle brancher også ”brodne kar”. Det er ikke alle isolatører, der er lige gode.
Det er ikke altid en god idé at vælge det billigste tilbud. Har du tillid til isolationsfirmaet, der byder ind på en opgave – her er ”trustpilot” og lignende ”et must”. Og når du skal have et firma på, skal der selvfølgeligt altid oprettes en skriftlig kontrakt med firmaet.
Det gode ved en detaljeret kontrakt er, at dette forbedrer din mulighed for at klage, hvis der er uregelmæssigheder, og det leverede arbejde ikke stemmer overens med det aftalte i kontrakten.
Kontrakten bør derfor bl.a. indeholde:
- En udførlig beskrivelse af, hvilke arbejder der skal laves, og hvilke materialer der skal anvendes.
- Tid og dato for afleveringen af det gennemførte arbejde.
- Betingelser og satser for dagbøder, hvis byggeriet ikke gøres færdigt til tiden.
- Aftale om, hvem der køber materialer og afskærmer dem mod regn m.m. i byggeperioden.
Få 3 gratis og uforpligtende tilbud på loftisolering
3Byggetilbud på Strandboulevarden i København er Danmarks største formidler af byggeopgaver; virksomheden er portalen, hvor køber og sælger af byggeopgaver mødes.
Du kan på den måde få en billigere varmeregning, når det handler om loftisolering af boligen. Det hele foregår simpelt ved, at du ganske uforpligtende indhenter tilbud fra tre forskellige isolatører.
Uddannede energivejledere står parat, og de lover, at de vil give dig en god pris på loftisolering, og en energirigtig varmeudnyttelse. De kan give dig en vurdering, af hvor stor en årlig besparelse, du kan se frem til ved, at få en efterisolering af loftet.
Hertil kommer, at man også stiller dig et sundt og bedre indeklima, samt en lavere varmeregning i udsigt.
Hvorvidt tilbuddene omfatter et gratis isoleringstjek, for at se om en loftisolering er nok til, at isolere huset tilstrækkeligt, bør være til at få forhandlet med i prisen. Utætte samlinger og kolde lofter i eksisterende bygninger, er ikke et sjældent syn i ældre huse.
Proceduren er som følger:
- Indsend din opgave online
- Du bliver kontaktet indenfor 3 dage
- Du kan sætte dig ned og studere tilbuddene samt tjekke firmaernes renomme på bl.a. ”trust pilot”
- Vælger du en udbyder, kan du sætte hele proceduren i gang med oprettelse af en detaljeret kontrakt
Isolatører i hele landet er med i ordningen, så du altid kan indhente lokale tilbud og spare tid på transport.
Det er 100% gratis, at modtage tilbud på efterisolering af loft eller loftisolering, i dit hjem. Klik på knappen herunder og beskriv din opgave. Husk at nævn om dit loft har eksisterende isolering eller ej.
Des mere information du kan give om dit loft, des bedre og mere konkret et tilbud vil du få.
Få 3 uforpligtende tilbud på loftisolering
Her kan du se hvordan det ser, ud når isolering af loft, foregår ved at blæse granulat ind på loftet
loftisolering priser
En anden måde at danne sig et overblik på, er naturligvis at google sig frem til, hvordan priserne ligger på isolering af loftrum.
Boligejernes videnscenter ”Bolius.dk” er en pålidelig kilde m.h.t loftisolering og priser.
Husk, hvis du ikke vil ødelægge isoleringen i fremtiden, så er en gangbro på loftet næsten uundværlig.
”Bolius” prisoverslag – Pris på loftisolering, så meget koster det at isolere loftet:
- Pris på isoleringsmåtter. Isoleringsmåtter lagt i et lag på 300 mm koster ca. 75 – 250 kr. pr. m2 inkl. moms.
- Det koster ca. 150 – 500 kr. pr. m2 inkl. moms, at få lagt isoleringsmåtter på loftet. Det vil sige i alt 225-750 kr. pr. m2 loft. vil selve isoleringen koste ca
- Det koster ca. 250 – 500 kr. pr. m2 inkl. moms ekstra, hvis du ikke har en eksisterende gangbro, at få lagt en ny gangbro, så den nye isolering ikke bliver trådt i stykker.
- Pris på indblæsning af isoleringsgranulat ligger på ca. 175-500 kr. pr. m2 inkl. moms, når der skal blæses 300 mm isolering ind på loftet
Tilskud til isolering af loft
Du kan via Energistyrelsens ordninger få tilskud til loftisolering. Energistyrelsens står bl.a. for opgaven med at få nedbragt CO2 udledningen i Danmark, ligesom man administrerer tilskud til efterisolering af private boliger.
Du kan få energitilskud til isolering af dit hus, andels hus eller lejlighed. Bl.a følgende typer efterisolering er omfattet af ordningen:
- Loftisolering
- Etage mellemrum
- Kælder og kælder loft samt gulv
- Udvendigt omkring kælder
- Isolerende garageport
- Isoleret dør
- Uisolerede varmerør f.eks. omkring fjernvarmerør og ved fyr
Når du har fået efterisoleret dit loft, så skåner du miljøet med en mindre varmeregning, samtidig med at dit indeklima bliver forbedret.
Det er vigtigt, at du ansøger, før du køber loftisoleringen hjem.
Energistyrelsens nye BoligJobordning
Folketingets lov om den nye BoligJobordning gør det muligt at få håndværkerfradrag for lønudgifter til energirigtig renovering af din bolig og til rådgivning om energibesparelser.
De energiforbedringer af boligen samt energirådgivning, der indgår i ordningen, er fradragsberettigede, og det drejer sig om:
- isolering af tag og ydervæg
- isolering af terrændæk
- nye vinduer og yderdøre
- installation af husstandsvindmøller, jordvarmeanlæg, montering af varmepumpe, varmestyringsanlæg mm.
Der ydes også fradrag for lønudgifter til klimatilpasningstiltag, herunder fx installation eller forbedring af afløbsinstallationer, udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering af dræn.