Loftisolering koster i 2026 typisk 120-160 kr. pr. m², når et isoleringsfirma blæser 200 mm ind oven på den gamle isolering. Lægger du selv måtterne, koster glasulden omkring 30 kr. pr. m² pr. 100 mm. Og ligger der ingen isolering i dag, er pengene tjent hjem på under to år.
Prisen er kun den ene halvdel af regnestykket. Den anden er, hvor meget isolering der ligger på loftet i forvejen - og her er forskellen brutal.
Energistyrelsens egne tal siger, at et loft helt uden isolering sparer 173 kWh pr. m² om året, når der lægges 300 mm på. Ligger der allerede 50 mm, falder besparelsen til 44. Ved 200 mm er der kun 10 tilbage at hente.
Artiklen er til dig, der har et uudnyttet loft og vil vide, om det kan betale sig at efterisolere. Brug prisberegneren herunder til at se, hvad det betyder for netop dit loft - eller spring til priseksemplerne længere nede.
Gratis og uforpligtende - fra isolatører i dit område
Beregn prisen på din loftisolering
Få et vejledende prisspænd, en anslået varmebesparelse og en tilbagebetalingstid for netop dit loft. Besparelsen er Energistyrelsens egne tal - hvor meget du sparer afhænger næsten udelukkende af, hvor lidt isolering der ligger deroppe i forvejen.
Adressen bruges kun til opslag i de offentlige adresse- og BBR-registre og gemmes ikke.
Vil du rette forudsætningerne?
Efterisolering af -
- Årlig varmebesparelse
- -
- Tilbagebetalingstid
- -
- Håndværkerfradrag, 2 voksne
- -
- Eller tilskud, energimærke D-G
- -
Sådan regner vi
- Besparelsen er ikke vores egen model. Den er Energistyrelsens tabel fra energiløsningen Efterisolering af loft (revideret juni 2018), som angiver besparelsen i kWh pr. m² loft om året.
- Ligger der ingenting i dag, er tallet 173 kWh pr. m². Ligger der allerede 50 mm, falder det til 44, og ved 200 mm er der kun 10 tilbage at hente. Kilden regner med lambdaværdi 37-38 mW/mK.
- Prisen følger tykkelsen. Vi regner pr. millimeter, der lægges på: Går du fra 50 til 300 mm, betaler du for 250 mm. Alle priser er inkl. moms pr. m² loft.
- Håndværker med måtter: 1,10-1,50 kr. pr. mm. Bolius' egne regneeksempler (ajourført 2023) giver 1,25 og 1,35 kr., og vi lægger 15 % til hver side, fordi priserne svinger fra egn til egn.
- Indblæsning: 0,60-0,80 kr. pr. mm. Det svarer til de 120-160 kr. pr. m² alt inklusive, som et isoleringsfirma i 2026 oplyser for 200 mm. Bolius' ældre spænd, 175-500 kr. for 300 mm, ligger højere.
- Gør det selv: 0,30-0,50 kr. pr. mm - fra glasuldsruller i byggemarkedet (september 2026) til Bolius' gør-det-selv-eksempler, hvor der også er andre materialer med.
- Ny dampspærre lægger 150-200 kr. pr. m² oveni med håndværker - det er forskellen i Bolius' villa-eksempel. Selv betaler du kun folie og tape, ca. 10-20 kr. pr. m².
- Ikke med: gangbro, som Bolius anslår til 250-500 kr. pr. m² gangbro, og en ny isoleret loftlem til 8.000-11.000 kr. inkl. montering.
- Varmeprisen står som udgangspunkt til 0,75 kr. pr. kWh, hvilket svarer til fjernvarme eller naturgas på et normalt niveau. Har du elvarme, skal tallet op; har du varmepumpe, ned mod 0,35 kr. Du kan rette det selv.
- Håndværkerfradraget gælder kun arbejdsløn, og derfor kun hvis du får en fagmand. I 2026 kan hver voksen trække op til 9.000 kr. fra med en skatteværdi på cirka 26 %. Vi regner med, at arbejdslønnen udgør omkring 60 % ved måtter, som i Bolius' eksempler, og knap halvdelen ved indblæsning.
- Arealet fra BBR. Henter du husets tal, tager vi det bebyggede areal og trækker indbygget garage, carport, udhus, udestue og ydermuren fra - regnet som 30 cm hele vejen rundt. Har huset udnyttet tagetage, udfylder vi ikke arealet.
- Byggeåret viser, hvad bygningsreglementet krævede af loftet: en U-værdi på ca. 0,45 fra 1961, 0,20 fra 1979 og 0,15 fra 1998 - omkring 70-75, 175-200 og 250 mm (Energistyrelsens håndbog for energikonsulenter).
- Mange lofter er efterisoleret siden, så byggeåret ændrer ikke dit valg af, hvad der ligger på loftet i dag.
- Tilskud: Energirenoveringspuljen giver 70 kr. pr. m² i 2026 til en helårsbolig med energimærke D-G, hvis du søger, før arbejdet går i gang. Bagefter skal der ligge mindst 300 mm.
- Loftet skal i dag have en U-værdi på mindst 0,30. Efter Energistyrelsens U-værdikatalog til energimærkning er det højst ca. 100 mm isolering - 125 mm giver 0,29.
- Tilskud eller fradrag: Du kan ikke få begge dele til det samme arbejde. For to voksne giver fradraget højst 4.680 kr., så over ca. 67 m² loft giver tilskuddet altid mest.
- Beregningen er et overslag. Den erstatter ikke et tilbud fra en håndværker, der har været oppe og se loftet - og den siger intet om, hvorvidt tagkonstruktionen er sund nok til at blive efterisoleret.
Indholdsfortegnelse
- Beregn prisen på din loftisolering
- Loftisolering priser
- Hvor meget isolering ligger der i forvejen?
- Loftisolering for gør-det-selv folket
- Det er hårdt arbejde at efterisolere dit loft
- Efterisolering af skråvægge
- Isolering af tag udefra
- Isolering af tag indefra
- Isolering af loft nedefra
- Efterisolering af fladt tag
- Energirådgivning
- Tilskud til loftisolering
- Håndværkerfradrag til loftisolering
- Få 3 priser på isolering af loft
Tre priseksempler på loftisolering
Uisoleret loft på 120 m² - indblæsning
- Ingen isolering i dag
- Blæses op til 300 mm
- Klaret på én arbejdsdag
Samlet prisca. 21.600-28.800 kr.
Årlig besparelse ca. 15.600 kr. ved 0,75 kr./kWh - tjent hjem på under to år. Det mest rentable loft, der findes.
Loft med 100 mm i forvejen (130 m²)
- 100 mm ligger der i dag
- Håndværker lægger 200 mm ovenpå
- Eksisterende dampspærre er tæt
Samlet prisca. 28.600-39.000 kr.
Årlig besparelse ca. 2.340 kr. - tjent hjem på 12-17 år. Her er regnestykket langt strammere, for de første 100 mm har allerede taget det meste.
Murermestervilla fra 1922 (130 m²)
- 50 mm på loftet i forvejen
- 250 mm i tre lag og ny dampspærre
- Opvarmet med naturgas
Samlet prisca. 65.000 kr.
Bolius' regneeksempel. Årlig besparelse ca. 3.600 kr. - tjent hjem på 18 år med håndværker, men kun 5 år, hvis du selv lægger måtterne (18.000 kr. i materialer).
loftisolering priser
Prisen på loftisolering opgives pr. kvadratmeter loft, og den afhænger af tre ting: hvem der udfører arbejdet, hvordan isoleringen kommer derop, og hvor mange millimeter der skal lægges på.
Bolius angiver tre prisniveauer inklusive moms (ajourført i 2023). Indblæsning af 300 mm granulat koster 175-500 kr. pr. m². Skal en håndværker lægge isoleringsmåtter, ender du på 225-750 kr. pr. m², fordi arbejdslønnen alene udgør 150-500 kr.
Spændene er så brede, fordi de dækker alt fra et nyt lag oven på det gamle til et loft, der skal have ny dampspærre. Regner du Bolius' egne eksempler om, koster en håndværker 1,25-1,35 kr. pr. millimeter pr. m², når det nye lag bare lægges ovenpå.
Indblæsning er i dag billigere, end Bolius' spænd antyder. Et isoleringsfirma, der lægger sine priser frem, tager i 2026 99-109 kr. pr. m² for 200 mm indblæst - og oftest 120-160 kr., når alt er med.
Vil du selv lægge måtterne, koster materialerne 75-250 kr. pr. m² ifølge Bolius. Det er den samme isolering - forskellen er udelukkende arbejdsløn.
I byggemarkedet koster glasuldsruller i dag omkring 30 kr. pr. m² pr. 100 mm, så almindelige måtter ligger i den lave ende af Bolius' spænd.
Får du et professionelt isoleringsfirma til at klare det, bør du indhente tilbud fra mindst tre, for spændet mellem dem er stort.
Indblæsning
- Hurtigt - et loft klares ofte på én dag
- Granulatet fylder også de skæve hjørner ud
- Kræver ingen adgang for dig selv
Måtter
- Du kan selv gøre det og spare arbejdslønnen
- Nemmere at kontrollere tykkelsen undervejs
- Kræver, at du kan komme rundt på loftet
Skal der ny dampspærre op, bliver det markant dyrere, for den gamle isolering skal op først. Sammenligner du Bolius' eksempler, lægger en ny dampspærre omkring 150-200 kr. pr. m² oveni.
Det er ikke en post, du bare kan vælge fra: Energistyrelsen kræver en tæt konstruktion, så snart den samlede isolering overstiger 150 mm.
Hvad trækker prisen op?
Adgangsforholdene betyder mere, end de fleste regner med. Er loftlemmen smal, eller er der langt at bære måtterne, går der timer, du betaler for.
Det samme gælder, hvis den eksisterende isolering skal rettes op først. Er den lagt skævt, eller ligger dens overflade mere end 50 mm under spærfodens overside, skal der isoleres op til spærfod, før det nye lag kan lægges.
Og skal der etableres gangbro, eller skal den eksisterende hæves, koster også det - Bolius anslår 250-500 kr. pr. m² gangbro. Læg mærke til, at gangbroen kan være med til at afstive huset, så den må ikke bare fjernes.
Her kan du se, hvordan indblæsning foregår i praksis:
Efterisolering af uudnyttet loftsrum med eller uden eksisterende isolering
Det her er artiklens vigtigste afsnit, for prisen på at efterisolere loftet siger intet i sig selv. Om det kan betale sig, afhænger af, hvor meget gammel isolering der allerede ligger deroppe.
Energistyrelsen har regnet besparelsen ud for hvert udgangspunkt. Tallene gælder pr. kvadratmeter loft om året, og de forudsætter et isoleringsmateriale med lambdaværdi 37-38 mW/mK.
| Isolering i dag | Op til 300 mm | Op til 400 mm |
|---|---|---|
| Ingen isolering | 173 kWh/m² | 176 kWh/m² |
| 50 mm | 44 kWh/m² | 46 kWh/m² |
| 100 mm | 24 kWh/m² | 26 kWh/m² |
| 125 mm | 18 kWh/m² | 20 kWh/m² |
| 150 mm | 14 kWh/m² | 16 kWh/m² |
| 175 mm | 12 kWh/m² | 14 kWh/m² |
| 200 mm | 10 kWh/m² | 12 kWh/m² |
Læg mærke til springet fra 173 til 44. De første 50 mm gør næsten hele arbejdet - resten er finjustering.
Det betyder to ting. Har du et uisoleret loftsrum, er det at isolere loftet den mest rentable energiforbedring, der findes i et dansk hus - ingen anden enkelt opgave reducerer varmetabet så meget for så få penge. Ligger der allerede 150-200 mm, skal du regne skarpt efter, før du bruger penge deroppe.
Energistyrelsens anbefaling er klar: efterisolér, hvis der ligger mindre end 250 mm. Den samlede tykkelse skal op på mindst 300 mm, og 400 mm giver den bedste økonomi på lang sigt.
I uudnyttede loftrum er isolering af loftet næsten altid den første opgave, man bør tage fat på - netop fordi den kan reducere varmetabet så meget uden at ændre noget synligt ved huset.
Huse fra før 1970 har ofte kun 30-100 mm liggende. Det er netop dem, hvor regnestykket er bedst.
Bygningsreglementets krav og u værdi
Skal du alligevel have nyt tag, gælder bygningsreglementets krav ved renovering: en u værdi på 0,12 W/m²K for tagkonstruktionen.
Med et almindeligt isoleringsmateriale svarer det til cirka 340-360 mm. Det er altså ikke langt fra Energistyrelsens lavenerginiveau på 400 mm.
Ved en ren efterisolering af et uudnyttet loftrum stiller reglementet det blødere krav, at der efterisoleres i det omfang, det er rentabelt, og uden at der opstår risiko for fugtskader.
Du får mere end en lavere varmeregning
Pengene er den nemmeste gevinst at regne på, men Energistyrelsen nævner fire andre: varmere overflader, mindre træk, lavere CO2-udledning og et bedre indeklima.
Et koldt loft mærkes som kuldenedfald - den kølige luft, der glider ned ad væggene og over gulvet. Når loftet er ordentligt isoleret, forsvinder den fornemmelse, og rummet føles varmere ved samme termostatindstilling.
Et lavere energiforbrug trækker desuden husets energimærke i den rigtige retning. Det kan mærkes den dag, huset skal sælges.
Dampspærren afgør, om det holder
Så snart der ligger mere end 150 mm isolering i alt, skal loftkonstruktionen være diffusions- og konvektionstæt. Det er ikke en anbefaling, men en forudsætning for, at isoleringen virker som beregnet.
Årsagen er enkel. Varm og fugtig luft fra boligen stiger op, og møder den kold isolering uden en tæt dampspærre, kondenserer fugten deroppe. Så får du både dårligere isolering og på sigt råd og skimmel.
Ligger dampspærren højst en tredjedel inde i isoleringslaget, er den godt beskyttet mod at blive perforeret senere - for eksempel når nogen borer efter en lampe.
Det er også grunden til, at en utæt dampspærre bør skiftes samtidig med efterisoleringen. Bagefter er den umulig at komme til uden at tage det hele op igen.
Ventilationen skal bevares
Isoleringen må aldrig lukke for luften over sig. Loftrummet skal være tilstrækkeligt ventileret, så eventuel fugt i isoleringen kan fordampe og ventileres bort til det fri.
Over vindbrædderne ved tagfoden skal der være en ventilationsåbning med net på 20-40 mm, afhængigt af om tagets hældning er over eller under 10 grader. Åbningen må ikke blokeres af for eksempel et nedhængende undertag.
Og isoleringen må ikke trykkes sammen. Presset isolering isolerer dårligere, netop fordi det er den stillestående luft i materialet, der gør arbejdet.
Loftisolering for gør-det-selv folket
Loftisolering er en af de få energiforbedringer, hvor gør-det-selv-vejen giver markant bedre økonomi. Det skyldes alene, at arbejdslønnen fylder så meget af regningen.
Bolius har regnet på en murermestervilla fra 1922 på 130 m² med 50 mm på loftet. Med håndværker koster 250 mm ny isolering og ny dampspærre 65.000 kr., og med en årlig besparelse på 3.600 kr. er den tjent hjem efter cirka 18 år.
Gør du det selv, koster materialerne 18.000 kr. Besparelsen er den samme, og dermed er investeringen hjemme på omkring fem år.
Det er samme hus, samme isolering og samme besparelse. Forskellen er tretten år.
Mineraluld i måtter
Sten- eller glasuld i ruller og batts. Det klassiske valg til loft: nemt at lægge selv, brandsikkert og formstabilt. Kræver, at du kan komme rundt deroppe.
Granulat til indblæsning
Løst glas- eller stenuld, der blæses ind gennem en slange. Fylder skæve hjørner ud, som måtter ikke når, men kræver et firma med maskinen.
Papirisolering
Genbrugspapir tilsat brandhæmmer. Blæses ind som granulat og har gode fugtegenskaber. Se Bolius om isolering af uudnyttet loft.
Træfiber og perlite
Biobaserede og mineralske alternativer. Bruges sjældnere på loft, men findes som granulat. Vælg efter fugtforhold, ikke efter pris alene.
Hvad er den bedste isolering til loft?
Til et uudnyttet loftrum er svaret for de fleste huse mineraluld - sten- eller glasuld. Det isolerer godt, kan ikke rådne, er brandsikkert og koster mindst.
Skal granulatet nå ud i skæve hjørner og ind under lave spærfødder, er indblæsning bedre end måtter, uanset materialet. Er fugt en bekymring, taler det for et mineralsk materiale frem for et biobaseret.
Forskellen mellem materialerne betyder under alle omstændigheder mindre end tykkelsen. Et jævnt lag på 300 mm af det billigste mineraluld slår et sjusket lag på 200 mm af det dyreste.
Se hvordan arbejdet gribes an, før du går i gang:
Tjek loftet, før du bestiller isolering
Energistyrelsens tjekliste rummer ni punkter, der skal være i orden, før den nye isolering lægges. De vigtigste:
- Er taget tæt? Er tagbelægningen utæt, skal den repareres først. Skal den alligevel skiftes, bør det ske inden eller samtidig.
- Er konstruktionen sund? Tegn på råd, svamp eller insektangreb betyder, at en fagkyndig skal se på det, før du isolerer.
- Er den eksisterende isolering intakt? Defekte måtter udskiftes, og utætte samlinger fyldes med løsfyld, så det eksisterende isoleringslag slutter tæt.
- Er der dampspærre på den varme side? Hvis ikke, skal der etableres en.
- Er loftlemmen isoleret? En utæt lem er et hul i isoleringen og bør skiftes til en isoleret model. Bolius anslår 8.000-11.000 kr. for en ny inkl. montering.
Er der aftrækskanaler gennem loftet, skal undertag og dampspærre slutte helt tæt omkring dem. Kanalerne bør desuden være kondensisolerede.
Gangbro og adgang til loftet
Der skal være gangbro fra loftlemmen til alle relevante steder i tagrummet, og på loftets lange led, så du kan besigtige tagkonstruktionen uden at ødelægge isoleringen.
Ligger der allerede en gangbro, skal den hæves, når du efterisolerer. Ellers ender den nye isolering med at blive trykket flad under den - og presset isolering isolerer dårligere.
Der bør være cirka 5 cm luft mellem isolering og gangbro, så loftet stadig er tilstrækkeligt ventileret. Og husk, at en eksisterende gangbro kan være med til at afstive huset, så den ikke bare må fjernes.
Det er hårdt arbejde at efterisolere dit loft
Lad os være ærlige om, hvad du siger ja til. Et loft er varmt, støvet og trangt, og du arbejder foroverbøjet mellem spær, hvor der sjældent er mere end en meters højde.
Måtterne skal bæres op gennem loftlemmen én ad gangen, og de skal skæres til, så de slutter tæt mod spær og vindbrædder. Langs det skrå vindbræt skal isoleringen smigskæres, så den følger hældningen.
Brug åndedrætsværn, briller og handsker. Mineraluld kløer, og støvet skal ikke i lungerne.
Og træd kun på spærfødder og gangbro. Et fejltrin mellem spærene sender foden gennem loftpladen og dig selv ned i stuen.
Efterisolering af skråvægge
Har du udnyttet tagetage, er det skråvæggene og hanebåndsloftet, der skal isoleres - og her er der sjældent den samme plads som på et uudnyttet loftsrum.
Skråvægge kan efterisoleres enten udefra, når taget alligevel skal om, eller indefra. Valget afgør både prisen og, hvor meget du kan komme til.
Isolering af skråvægge ovenfra
Skal tagbelægningen skiftes, er det den oplagte anledning. Når taget er åbent, kan isoleringen lægges i fuld tykkelse mellem og over spærene, og du mister ikke centimeter indendørs.
Det kræver et tæt undertag og en luftspalte på cirka 70 mm mellem isolering og undertag, så konstruktionen kan ventileres.
Isolering af skråvægge indefra
Indefra slipper du for at røre taget, men du betaler med indvendig plads. Hver centimeter isolering er en centimeter mindre i rummet.
Til gengæld kan du gøre det etapevis, rum for rum, og du kan lægge en ny og tæt dampspærre samtidig - hvilket næsten altid er nødvendigt i en ældre tagetage.
Isolering af tag udefra
Isolering af taget udefra giver den bedste konstruktion, fordi kuldebroerne ved spær og rem kan brydes, og fordi dampspærren kan udføres i ét sammenhængende lag.
Prisen er til gengæld en helt anden, for taget skal af og på igen. Det er derfor en løsning, der næsten altid hænger sammen med en tagudskiftning, du alligevel skal have lavet.
Skal du have nyt tag inden for få år, er det økonomisk set værd at vente og tage isoleringen med i samme omgang.
Isolering af tag indefra
Indefra arbejder du mellem spærene og lukker efterfølgende af med dampspærre og plader. Det er den billigste vej, når taget er intakt.
Udfordringen er pladsen mellem spær og undertag. Der skal være ventilation over isoleringen, og med gamle, lave spær kan du derfor ikke nå den tykkelse, du gerne ville.
En løsning er at bygge spærene ud indvendigt med lægter, så der bliver dybde nok. Det koster indvendig højde, men giver den isoleringstykkelse, der faktisk flytter noget.
Isolering af loft nedefra
Kan du ikke komme op i loftrummet - fordi der er loft til kip, fladt tag eller simpelthen ikke plads - kan loftet isoleres nedefra, fra rummet under. Så sænker du loftet i stedet for at lægge isoleringen ovenpå.
Fremgangsmåden er ifølge Bolius den samme hver gang: Der skrues lægter op under det eksisterende loft, isoleringen sættes ind mellem lægterne, og der lukkes af med en tæt dampspærre og et nyt loft, fx to lag gips.
Rockwool anbefaler lægter i samme højde som isoleringen og 450 mm mellem lægternes midter. Dampspærren sidder på den varme side og skal overlappe mindst 50 mm i samlingerne.
Samlingerne tapes, og dampspærren skal slutte tæt mod væggene med tætningsklæber, så der ikke siver fugtig luft op i loftrummet. Skal der lamper eller spots i det nye loft, skal tætningen omkring dem udføres ekstra omhyggeligt.
Metoden koster rumhøjde. I et enfamiliehus opfylder du bygningsreglementets krav med en fri lofthøjde på mindst 2,3 meter, så mål efter, før du bestemmer, hvor tykt et lag du kan nå.
Er afstanden mellem de gamle bjælker uens, kan det være svært at få måtterne til at blive siddende. Du kan arbejde skiftevis med forskallingsbrædder og måtter - eller holde isoleringen oppe med 2 mm brandtråd og kramper.
Beregneren øverst regner ikke på den løsning, for her er det nye loft en stor del af regningen. Indhent i stedet tilbud på hele opgaven - lægter, isolering, dampspærre og beklædning.
Efterisolering af fladt tag
Et fladt tag kan ikke efterisoleres indefra uden at skabe risiko for fugt, fordi konstruktionen ikke kan ventileres på samme måde som et rejst tag.
Derfor lægges isoleringen oven på den eksisterende tagflade, og der etableres ny tagdækning oven på isoleringen. Det kaldes et varmt tag.
Det er en opgave for et tagfirma, og prisen ligger et helt andet sted end på et almindeligt loft. Til gengæld får du ofte fornyet tagdækningen samtidig.
Energirådgivning
Er du i tvivl om, hvad der bedst kan betale sig hos dig, kan en energirådgiver eller energikonsulent gennemgå huset og regne på det.
Det er især pengene værd, hvis loftet allerede har 150 mm eller mere. Der er gevinsten så lille, at rækkefølgen mellem loft, ydervægge og vinduer bør bygge på tal frem for fornemmelse.
Du kan finde godkendte energikonsulenter gennem Energistyrelsens liste over energikonsulenter.
En energimærkning giver desuden et samlet overblik over husets muligheder - og efterisolering af loftet trækker mærket i den rigtige retning, hvilket kan mærkes den dag, huset skal sælges.
Tilskud til loftisolering
Energirenoveringspuljen giver i 2026 tilskud til efterisolering af loft: 70 kr. pr. m². Et loft på 100 m² giver altså 7.000 kr.
Huset skal være registreret som helårsbolig i BBR og have et gyldigt energimærke i kategori D, E, F eller G. Der må ikke være ændret noget, siden mærket blev lavet.
Loftet skal desuden være dårligt isoleret i forvejen, med en U-værdi på mindst 0,30. Efter Energistyrelsens U-værdikatalog til energimærkning er det højst ca. 100 mm isolering i dag. Bagefter skal der ligge mindst 300 mm.
Du skal søge, før arbejdet går i gang, og puljen lukker, når pengene er brugt. Tykkelse og areal skal dokumenteres af leverandøren eller montøren - det er ikke nok, at du selv beskriver arbejdet.
Du kan ikke få både tilskud og håndværkerfradrag til det samme arbejde. For to voksne giver fradraget højst 4.680 kr., så har du over ca. 67 m² loft, giver tilskuddet altid mest. Se reglerne hos Energistyrelsens Energirenoveringspulje.
Håndværkerfradrag til loftisolering
Håndværkerfradraget blev genindført 1. januar 2025 som et grønt fradrag, der netop dækker energirenovering. Isolering af loft er udtrykkeligt omfattet. Søger du tilskud, kan du ikke også få fradraget for det samme arbejde.
I 2026 kan hver voksen i husstanden trække op til 9.000 kr. fra, og skatteværdien er cirka 26 %. En husstand med to voksne kan altså hente op mod 4.680 kr.
Men læg mærke til begrænsningen: fradraget gælder kun arbejdsløn, ikke materialer. Og regningen skal betales elektronisk.
Det vender regnestykket på hovedet i forhold til gør-det-selv. Lægger du selv måtterne, er der ingen arbejdsløn - og dermed intet fradrag. Du sparer stadig langt mere, end fradraget ville have givet, men det er værd at have med, når du sammenligner.
Du kan læse de gældende regler på Skats side om servicefradrag.
Få 3 priser på isolering af loft
Prisspændet på loftisolering er stort - fra 175 til 750 kr. pr. m² afhængigt af metode og adgangsforhold. Derfor er tre tilbud ikke en formalitet, men den eneste måde at finde ud af, hvor dit hus ligger.
Bed om, at tilbuddet opgøres i kr. pr. m² loft, og at det fremgår, om dampspærre og gangbro er med. Så kan du sammenligne på ens vilkår.
Og bed om, at arbejdslønnen står for sig. Det skal du bruge til håndværkerfradraget, og det er samtidig det tal, der afgør, om du hellere skulle lægge måtterne selv.