Opsætning af drivhus – Få en pris eller gør det selv

0

Her kan du se hvordan du selv klarer en opsætning af drivhus, eller du kan få 3 gratis tilbud på opsætning af drivhus. Vi tager udgangspunkt i, at du allerede har fundamentet klar.

Sådan kommer du i gang med opsætning af drivhus

Det første du skal sikre dig, er om du har brug for en tilladelse, før du kan montere dit drivhus. Heldigvis betyder de nye regler fra 2018, at hvis dit drivhus er under 50 kvm, så behøver du ikke tilladelse til at montere dit drivhus i haven.

Som sagt så tager vi udgangspunkt i, at du har fundamentet klart til dit drivhus. Når du har placeret fundamentet, som det skal være med jernstængerne fra fundamentet i hvert hjørne, så skal du måle alt efter.

Tjek om alt er i water, og om du har den samme afstand diagonalt fra siderne. Er alt på plads og i orden, så kan du hælde cement omkring plastikrørene, og derefter ned i rørene. Nu er du færdig med den første fase, og nu skal cementen have cirka et døgn til at tørre og hærde.

Hvis du klikker på linket herunder, så kan du få en pris på opsætning af drivhus.

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu

Så skal skelettet til drivhuset samles

Den næste fase handler om at montere drivhusets profiler til skelettet, altså gavle og sider. Det er smart at lægge alle profiler op på jorden, så du kan se det hele for dig. Det giver et stort overblik og styr på tingene. Start med de to gavle, og læg dem op på jorden som de skal samles.

Derefter går du bare i gang med skrueriet. Skru alle profiler sammen som vist i brugervejledningen, og gå så i gang med den anden gavl. Når gavlene er samlet, så skal du bare gå i gang med siderne, og bruge den samme fremgangsmåde med at lægge profilerne op på jorden, som de skal samles, og skru så det hele sammen som før.

Det tager ret lang tid, at samle et drivhus alene, så hvis du kan samle nogle stykker til at hjælpe dig, så er det bedst. Du skal jo også bruge mange flere hænder, når nu gavle og sider skal sættes sammen. Det er ret krævende, og så er det rart, at der kan stå en i hvert hjørne og være med til at holde.

Når alle sider og gavle er samlet, så skal du til at montere dem på fundamentet som imellemtiden står godt fast i den hærdede cement. Løft en gavl og en side over på fundamentet, og begynd nu at skrue gavl og side sammen. Skru siden og gavlen fast på fundamentet, og så har du et halvt drivhus stående.

Husk at efterspænde skruerne

Det kan være svært at skrue det hele sammen, og det kan lette arbejdet lidt, hvis du ikke skruer det hele fast på en gang, men kun skruer det løst sammen, indtil at alt står som det skal, og så efterspænde alle skruerne derefter. Du kender sikkert taktikken fra andre sammenhænge, og det hjælper altså også ved opsætning af drivhus.

Du gentager nu proceduren som ovenfor med den sidste gavl og drivhus side. Det går sikkert lidt hurtigere, nu da du kender fremgangsmåden.

Når alt er samlet, så skal du lige gå rundt og efterspænde alle skruer, så du er helt sikker på, at ingenting mangler. En løs skrue et sted er ikke smart. Gå det efter, og brug tid på detaljerne. Hastværk er lastværk, som man siger.

LÆS OGSÅ: Støbning af gulv

Hvordan monteres taget på drivhuset

Næste fase handler om drivhusets tagryg, og her skal du måske bruge et par stiger, eller noget at stå på. Hvis I er to til jobbet, så er det ret let, men det foregår jo lidt oppe i højden, og det besværliggør det lidt.

Skru tagryggen på gavlene, og skru derefter resten af tagets profiler på drivhuset. Inden længe vil du kun have glasplader tilbage, som du så skal sætte i drivhuset i næste ombæring.

Når du følger vejledningen, så vil du nu skulle i gang med at samle drivhusets vinduer og selvfølgelig døren. Inden da, bør du lige gå en tur rundt med målebånd og waterpas, så du er sikker på, at alting er ok.

Når tingene er i vinkel og water, så bliver det hele en del nemmere. Når vinduer og dør er samlet, så kan du montere dem i drivhuset, og sørg for at alt er skruet godt og fast sammen.

Trænger taget på dit hus til en rensning? Tag et kig på vores guide til tagrensning her.

Puslearbejdet ved opsætning af drivhus

Nu har du samlet hele skelettet af drivhuset, og mangler bare at montere glas eller polycarbonat, og det er lidt af et puslearbejde. Det er vigtigt, at du her rengør og affedter profiler og glas, sådan at silikonen kan binde og holde fast på ruderne.

En smule fedt gør nemlig at silikonen ikke vil binde, og så har du løse glas i dit drivhus. Du affedter profiler og glas med en klud med acetone.

Du kan nu starte med at sætte ruder i drivhuset, og du starter med taget. Følg anvisningerne i brugervejledningen, og når taget er lagt, så tager du siderne og til sidst gavlene. Det er den rækkefølge som anbefales. Brug handsker så du ikke skærer dig.

Du skal bruge silikone tube, med syrefri silikone, og du laver en cirka tre millimeter tyk streg på de lodrette profiler, og så kan du sætte eller skubbe glasset på plads. Når du har trykket glasset på plads, så placerer du de medfølgende glasclips så de holder glasset på plads. Det er ret enkelt og smart.
 

Opsætning af drivhus pris

 

Start i bunden og arbejd dig opad

Det næste trin handler om at sætte glasholderne på. De holder de overlappende glas på plads, og derefter kan du montere det næste glas i rækken opad. Gå altid fra bunden mod toppen, og du kan eventuelt starte med en række glas i bunden hele vejen rundt, for derefter at sætte glasholderne på hele vejen rundt.

Du bestemmer selvfølgelig hvilken taktik du vil bruge, men gør det grundigt, så du ikke glemmer noget, hverken clips eller glasholdere. Gør du det, så bliver det ikke helt perfekt, og det er svært at lave det om, når først drivhuset står færdigt, og du har en masse overskydende clips eller holdere.

Når du har sat de sidste glas i, så er drivhuset klart til at blive taget i brug, og så kan du glæde dig over alle de lækre grøntsager som du nu skal til at høste i løbet at året.

Der er masser af muligheder for at bruge dit drivhus til både væksthus og hyggeplads, og det får du mange dejlige timer med. I brugervejledningen til drivhuset står der lidt om vedligeholdelse, og det skal du følge nøje. Dit drivhus skal holde i mange år, og derfor er rengøring og vedligeholdelse uundgåeligt.

Der er en lille forskel på opsætning af drivhuse med glas og med polycarbonat, men det står jo i din vejledning.

Hvis du har behov for mere information om opsætning og montering af drivhus, så kan du tage et kig på denne side.

Her kan du følge en opsætning af drivhus fra start til slut

 

Her kan du få gode tips til at stormsikre dit drivhus

 

Comments are closed.