Indvendig isolering eller udvendig efterisolering – Få 3 priser på din opgave

0
By on Boligen

Isolering af dit hus betyder så mange ting, og et hus isoleret fra kælder til tag, er ikke bare et hus isoleret på de vitale elementer. Det handler om hele huset, og derfor skal du også tænke på både, at efterisolere udefra og den indvendige isolering. Det kan lyde af en overdrivelse, for man tænker jo ofte på huset som en helhed, en ydre skal, der skal lukkes til, så den holder på varmen.

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu

Indholdsfortegnelse

I nogle tilfælde er denne tillukning ikke altid mulig at gennemføre, så isoleringen fungerer helt som den burde.

Det kræver en special ekspertise, når man skal isolere ydervæggen indefra, og det kan især tilrådes i ældre huse, hvor man ikke kan gøre brug af udvendig efterisolering, på grund af husets bevaringsværdi eller lignende forhold omkring bygningens æstetik eller historiske status der ikke tillader, at du ændrer husets udseende.

Indvendig og udvendig efterisolering er alfa og omega

Selvom mange af os måske ikke er opmærksomme, på vigtigheden af ​​at isolere husets vægge korrekt, er det et faktum, at helt op til 35 % af varmen i danske hjem går tabt, når du opvarmer dit hus, på grund af dårligt isoleret huse.

Det er med andre ord, ikke blot et spørgsmål om behageligt indeklima og livskvalitet, det er også noget, der har med din privatøkonomi at gøre. Der kan altså være en stor årlig besparelse at hente.

Der er altid to nøgleelementer, der går igen, når det kommer til isolering af husets vægge. Kort sagt handler det om varmetab og energieffektivitet.

Når du sikrer dig, at husets vægge er solidt isolerede, garanterer det dig også et mere behageligt liv. Og det på samme tid med, at du sparer på dine hårdt tjente penge ved, at være så omkostningseffektiv som muligt, når det kommer til husets opvarmning.

Anvendelse af byggematerialer, med en høj ydeevne, vil bringe dig langt.

Væsentligt er det, at du får valgt den korrekte dimension, på de anvendte materialer. Det er uhyre vigtigt, at overveje isoleringstykkelsen omhyggeligt, for hver enkelt isoleringsprojekt, du sætter i gang.

En god isolering, vil være tæt monteret på overfladen af hver væg, mens en dampspærre sikrer, at ingen luft kan trænge ind i isoleringen.

Trænger dit gulv også til at blive isoleret? Læs meget mere om isolering af gulv her.

Hvilken type isolering skal jeg vælge

Når det kommer til at vælge den bedste vægisolering i dit hjem, uanset om du vil isolere udefra eller indefra, er der to basale ting, du bør overveje.

For det første handler det om, hvilke dele af dit hjem der skal isoleres, og for det andet drejer det sig om hvilke R-værdier, der er for hvert område, der skal isoleres.

R-værdien fortæller noget om den maksimale termiske ydeevne. Desto større R-værdien er, desto bedre er isoleringen.

Afhængigt af de isolerede områders egenskaber og de R-værdier, du skal overholde, er der en bred vifte af muligheder, når det kommer til de forskellige typer af isoleringer, der er at vælge imellem.

Disse spænder over Måtter (batts, ruller), betonblokke, løsfyld / indblæst materiale, fiber, sprøjtet skum og mange andre. Hver af disse typer passer bedst til bestemte typer overflader og mellemrum, og de varierer også mht. hvor vanskelige, de er at installere.

Nogle typer kan udføres af ”gør det selv-manden”, andre kræver professionel erfaring og hjælp.

Materialer anvendt til ekstra isolering af vægge, kan som antydet være forskellige. Blandt disse er:

  • Polystyrenbrædder, spjældventiler mm
  • Skumisolering, som udføres ved brug af specialdesignede isolerende skumsprayer og tætningsmidler
  • Indblæsningsisolering ved anvendelse af cellulosefibre
  • Folieisolering
  • Stenuldsisolering

Lad os se på nogle af de mest almindelige former, anvendt ved indvendig isolering og når man isolere ydervæggene udefra.

Isoleringsplader og paneler

Stive isoleringsplader eller paneler bruges ofte til at isolere husets vægge indefra.

Disse plader fremstilles enten af fibrøse materialer, såsom slagger (mineraluld), glasfiber, sten eller af plastskum.

Pladerne rekvireres som såkaldte “batts”, som passer ind i områder, for eksempel hulrum i væggen.

Hvad betyder kapillaraktiv?

En isoleringsplade fabrikeret af mineralske, uorganiske materialer, er kapillaraktive, og de hører til blandt markedets bedre løsninger, når det kommer til robusthed samt energioptimering.

Isoleringen indebærer flere typer konstruktioner – henholdsvis den diffusionshæmmende, den diffusionsåbne og den kapillæraktive.

De førstnævnte konstruktioner, er baseret på traditionsbundne isoleringsmaterialer, anvendt sammen med en dampspærre (en plastfolie eller -film), der forhindrer, at luftfugtigheden trænger ind i den eksisterende konstruktion.

Dette hindrer ikke alene fugt i, at trænge ind indefra og ud i konstruktionen. Den hindres også i at affugtes indefra, f.eks. hvis spærren ikke mere er tæt.

Kapillareffekten beskriver den egenskab, væsker har mht. til at stige op i smalle hulrum. Det er det man kalder for kapillærer.

Kapillærkræfter betyder, når det overføres til isoleringsprojekter, at fugt optaget i papirisoleringen altid vil bevæge sig mod overfladen.

Her vil den fordampe, når luften inde bliver tør og kan optage mere fugt.

Isoleringsplader er en fornyelse!

Uorganiske, diffusionsåbne plader sættes fuldklæbet op til væggen uden, at det bliver nødvendigt med en dampspærre.

På den måde undgår man kondensering af varm luft, mellem det nye isoleringsprodukt og det oprindelige murværk.

Når store dele af den danske boligsektor, i de kommende år står overfor at skulle energirenoveres, vil der også ske innovationer.

Indvendig efterisolering og efterisolering udefra af kolde ydervægge hører til blandt fornyelserne.

Sammenholdt med de traditionsbundne efterisoleringsløsninger som f.eks. forsatsvægge med mineraluld, er der klart her tale om arbejdsbesparende tiltag.

Når efterisoleringsbehovet i Danmark er vokset, skyldes det bl.a. det nye bygningsreglement for 2015 og energirammen for 2020.

De nye innovative løsninger til efterisolering, optimerer isolatørens arbejdstid, ulemperne ved de traditionelle løsninger minimeres, ligesom der er en række indeklimamæssige og økonomiske fordele.

Den nye varmvægsplade leveres i en skruefast 10 mm fibergips, på højisolerende PUR-skum, i henholdsvis 30 mm og 60 mm.

Varmvægsplader anvendes til, at isolere ydervæggene og monteres direkte på væggen uden, at der kræves montage af et forudgående træ- eller stålskelet.

YTONG multipor er en isoleringsplade, der anbefales af flere byggemarkeder og kan bl.a. købes hos b.la. STARK og Davidsen.

Indblæsning af isoleringsmateriale

En af de mest populære muligheder er, når man skal isolere ydervæggene udefra eller indefra, at lade det foretages som indblæsning af isolering i dit hus.

Du opnår på den måde en høj termisk ydeevne, til en lav pris, samtidig med at du sparer rigeligt med energi og varme.

Indblæst glasfiber i husets ydervægge udefra eller indefra, er et særdeles omkostningseffektivt valg.

Indblæsningsteknologi i ydervæg udefra eller indefra, er langt den billigste løsning mht., isolering. Det kræver ikke en massiv investering.

Denne form for efterisolering i den eksisterende mur, uden at skulle flytte vinduer eller ændre på den pudset facade, minimere risikoen for eventuelle skader, herunder fugtrelaterede skader, i ydervæggen, og tilvejebringer i hovedsagen et dybtgående tæppe af skum, der dækker de arealer, der har brug for det.

Det er derfor det er så effektivt. Det blokerer for al luft, og det er hurtigt at installere.

Blandt andre fordele forbundet med brugen af ​​glasfiberskum bør det nævnes, at materialet borger for en ekstra lang levetid.

Materialet og teknikken skaber en bedre ventilation i loftsrum, og hertil kommer, at skum er andre teknikker overlegen, når det kommer til at dække eventuelle hulrum og rum, der fordrer en præcis belægning.

Den årlige besparelse kan være på mange penge, hvis efterisolere din ydervæg udefra eller indefra.

Ydervæggen er der hvor der mest energibesparelse at hente, og derfor er ydervæggen også det vigtigste, når det kommer til efterisolering i dit hus.

Netop derfor foretrækkes metoden nu bredt, både i forbindelse med energirenoveringer og nybyggeri.

Skummet er nyttigt til at dække de små huller, der kan efterlades på enhver overflade.

Det kan endda hjælpe til med at reducere infiltrationen af ​​fugtråd og svamp i hjemmet, hvilket er en stor fordel for generel komfort og sundhed.

Ud over det mest almindelige indblæsningsmateriale (glasfiber), findes der også andre alternativer, såsom cellulose og stenuld.

Cellulose er meget værdsat for sin omkostningseffektivitet, sin ekstremt høje R-værdi og sin genanvendelighed.

Stenuldsfibre er måske nok en del dyrere, men det giver en fremragende lydisolering og det er både brandsikkert og skadedyrsbestandigt.

Hvis du vælger at efterisolere alle dine ydervægge udefra, vil det være som at give dit hus en ny facade, eller rettere en ny facadebeklædning.

Huset pakkes nemlig fuldstændig ind i ny isolering.

Det vil føles som et nyt hus, med et bedre indeklima og øget komfort. Det kræver dog professionel hjælp.

Hvis du får fagfolk til, at stå for isolering hele vejen rundt, så får du også en garanti der dækker skader og andre problemer. Hvis du gør det selv, er det hele på eget ansvar.
 

Modtag 3 uforpligtende tilbud på efterisolering

 

Glasfiberisolering

Glasfibre er blevet en ”klassiker” i nybyggeri og i forbedringer af den eksisterende boligmasse. Det er et af de mest benyttede isoleringsmaterialer, og det er noget man støder på i mange hjem.

Der er og har været en del debat om de negative sundhedsvirkninger, der kan være forbundet med at være omgivet af eller udsat for glasfiber.

Ikke desto mindre er der generel enighed om, at når glasfibrene forstyrres, så småpartiklerne hvirvles op, er det ikke godt at inhalere.

For at undgå at dette sker, er det vigtigt at sikre, at du er korrekt udstyret og tildækket, når du arbejder med glasuld.

Du skal bære et åndedrætsværn med et korrekt filter, og dit arbejdstøj skal være godt tildækket og snøret, så du undgår den generende kløe, der følger med arbejdet og partiklernes berøring med din hud!

Dæmpning af arealer dækket med glasfibre bør foretages, så du forhindrer, at partikler bliver luftbårne.

Loftisolering er også vigtigt for din boligs energiforbrug. Du kan læse alt om loftisolering her.

Folieisolering

En mindre kendt løsning, der i stigende grad gør sig gældende er folie. Aluminiumsfolie er faktisk en god isolator, fordi den forhindrer varme i at strømme ud.

Dette skyldes foliets evne til at reflektere varmen tilbage mod sin kilde.

Når folie sender varmestrålingen tilbage til, hvor den kommer fra, er den på mange måder mere effektiv end andre materialer, som kun forsinker varmen i at strømme ud.

Stenuldsisolering (rockwool)

Udvendig isolering med stenuldStenuldens porøse natur som et isoleringsmateriale gør den velegnet til indfangning af luften, så den forhindrer luften i at passere.

Det er også et godt valg for dem, der ønsker at isolere sig effektivt mod støj.

Det er en sikker mulighed at bruge, da det ikke er brændbart, og det spredes heller ikke i tilfælde af brand.

Rockwool fabrikeres i ruller eller som plader.

Produkter med aluminiumsbelægning hjælper til med at forøge den termiske beskyttelse, og de afskærmer også det hygroskopiske materiale mod fugt.

Rockwool udmærker sig ved, at det er karakteriseret ved en lang levetid.

Denne form kan benyttes i forskellige områder.

Ofte ses det som isolator for skorstensrør, og i forbindelse med vægge, lofter, tage.

Af samme grund er det ofte dette materiale, man tænker på, når der tales om det traditionsbundne i byggeriet.

Det er et meget anvendt materiale, og det har været det foretrukne i årtier – det anvendes stadigt mange steder.

Du kan se tykkelse på anbefalede isolering fra Rockwool her.

Isolering indefra med gasbeton

Når du vil isolere en ældre murstensvæg indvendig, kan gasbetonblokke vise sig at være løsningen.

Med gasbetonblokke får du varmere vægge, den gamle væg bliver mere solid, og du får lavet en sund løsning for murværk og indeklima.

Ikke at forglemme får du naturligvis også en pæn og ny isoleret indervæg.

Det er et projekt, du nemt selv kan gå i gang med, for det er enkelt at efterisolere en ydermur indvendigt med gasbeton.

Når det er så enkelt, skyldes det, at du modsat andre typer, ikke behøver at bekymre dig om at opbygge et skelet, som du efterfølgende skal lægge materialet ind i.

Den slags kræver en masse tilpasning, og der skal laves dampspærre samt dækkes af med gips.

Her skal du ganske enkelt klæbe pladerne op på den gamle mur, spartle til og male. Og voila du har isoleret på samme tid med, du har fået en ny indervæg.

Den nye mur er helt uden diffusionstætte lag, og den er ganske fri for organiske materialer, der danner kondens et sted inde i konstruktionen med efterfølgende mug og råd som det negative resultat.

Fordelene ved indre vægisolering

Hvis du er en person, der har det praktiske håndelag og den tekniske snilde, kan du måske klare jobbet selv?

Hvis ikke er det nok tilrådeligt med en fagmand – et professionelt isoleringsfirma.

For ethvert hus, hvor der er hulrum, der ikke kan udfyldes, er indvendig vægisolering en nyttig løsning.

Dette skyldes, at væggenes indre overflader er meget mindre tilbøjelige til at lide af kondens.

Det kan udføres i nogle værelser og ikke i andre, alt efter behov. I modsætning til den ydre vægisolering har den indvendige ingen indvirkning på udseendet af ejendommen.

Når installationen er færdig, vil den indre temperatur blive markant højere, mens energiforbruget og opvarmningsregningen vil være betydeligt lavere.

Isolering af ydervægge

Ifølge Bolius bør du, inden du lader selve arbejdet foretage, altid undersøge, om dit hus har hulmure, der ikke allerede er isoleret.

Det bedste er at starte med en hulmursisolering. Metoden er økonomisk overkommelig, og den er let, hvis man ser på den i forhold til andre isoleringsteknikker.

På samme tid er der en ganske god varmebesparelse at hente.

Hvis du derimod ikke har en hulmur, men i stedet en massiv ydervæg, hvor det selvsagt ikke er muligt at gennemføre en hulmursisolering, er det i stedet en indvendig efterisolering af den massive ydervæg, der skal sættes på dagsordenen.

Her kan du se en video fra DTU der laver forsøg med indvendig efterisolering af massive ydervægge

Du skal holde dig for øje, at en fejlagtigt udført isolering af indervægge i værste fald vil medføre, at du står med fremtidige problemer mht. indeklimaet i dit hus.

I nogle tilfælde fraråder man det ligefrem.

For hvis der fra starten er fugtproblemer i den nuværende vægkonstruktion, er det langtfra nogen god ide at efterisolere indefra, før fugtproblemet er løst.

Den indtrængende fugt kan stamme fra det omkringliggende terræn, der kan være tale om opstigende grundfugt, eller også er der tale om en fugtig eller ødelagt yderfacade på huset.

Typisk vil det handle om at efterisolere indvendigt, hvis:

  • Hvis du som antydet ovenfor ikke må ændre facaden pga. husets bevaringsværdi, bestemmelser i lokalplanen, æstetik og historiske forhold eller lignende.
  • Du ikke selv har ønske om at ændre på husets facade.
  • Huset er opført med et lille tagudhæng. Dette indebærer at der simpelthen ikke er plads, til udvendig isolering under tagudhænget.
    Det kan dog her være en god ide – hvis det handler om en større tagrenovering af taget – at du beslutter dig for at gøre tagudhænget større.
    På den måde bliver det en ”win win situation”, fordi der nu bliver plads til udvendig efterisolering.

Indvendig efterisolering af alle ydervægge kan, som bemærket ovenfor, især tilrådes, når det drejer sig om huse, hvor der ikke sker voldsomme ændringer mht. husets stil og charme.

Det er vigtigt, at når de skal udføre arbejdet, at det gøres korrekt og efter de håndværksmæssige forskrifter.

Problemer, der opstår som følge af byggesjusk og fejl, er ofte forbundet med fugt og skimmelsvamp inde i væggen. Der kan også nemt opstå kuldebroer ved overgangen til gulv eller loft.

Ulemper ved indvendig efterisolering af ydervæg

Blandt kendere er der enighed om, at indvendig efterisolering af ydervægge ikke kan anbefales.

Problemet er dampspærren, som vi skal vende tilbage til nedenfor. Den kan ikke altid laves så tæt, som den burde. Derfor kan der opstå problemer med skimmelsvamp.

Desuden er det sådan, at du let kan komme til at beskadige dampspærren, hvis du sømmer søm i væggen eller lignende.

Der kan naturligvis være tilfælde, hvor indvendig efterisolering af ydervæggen er den eneste mulighed.

Hvis dit hus er anmærket som bevaringsværdigt, kan kommunen stille krav til facadens udformning, og så er der kun hulrumsisolering eller indvendig efterisolering tilbage.

Udvendig isolering f.eks. ved at man opsætter træbeklædning, med isolering inde bag facaden, kan ikke komme på tale.

Det vil ikke være tilladt at lave ny facade, da den nye facade vil ændre husets udseende.

Modtag 3 gratis og 100% uforpligtende tilbud nu

Kuldebroer ved dårligt arbejde

Isoleringstjek med termisk målingEn kuldebro dannes som regel pga. manglende eller forskel på materialer, der er anvendt i boligen.

Den slags er typiske ”selvbyggerfejl”, hvor Hr. ”Godt Nok” er sprunget over, hvor gærdet er lavest.

Manglende materiale eller det, at den eksisterende isolering ikke er tæt, gør sit til, at isoleringsmaterialet synker eller forrykkes

Det er især ældre huse der slås med dette problem.

En kuldebro dannes, når der er huller i isoleringen, eller det sker, hvor det ikke slutter helt tæt.

Dette ses som striber på dit loft, hvilket har at gøre med at støv eller snavs sætter sig som kondens, der dannes, når varme og kulde samles.

Hertil kommer at varmen har nemt ved at slippe ud.

En kuldebro føles som træk i dit hus.

Der kan være tale om, at kuldebroen opstår omkring en mur eller en væg; mindre opbygninger i beboelsen kan også forme en kuldebro.

Konsekvenser

Opstår disse er det vigtigt, at det bliver repareret. Dette ikke mindst fordi du kan spare, når det kommer til din varmeregning.

Yderligere kan du mindske fugten i din bolig.

Indeklimaet kan forringes ekstremt, hvis din bolig har en kuldebro, der leder til skimmelsvamp.

Det ses især i ældre huse, hvor der er isoleret med masonit-plader, som pletter omkring søm og skruer.

Sådan gør du

Man starter med at fjerne al organisk materiale fra den eksisterende væg.

Det vil sige du skal fjerne al gammel tapet og andet organisk materiale, der kan forårsage skimmelsvamp bag det nye materiale.

Desuden skal alle installationer tages ned.

At gå helt i bund med den gamle tapet fordrer, at du bruger varm damp, som kræver et stykke specialværktøj med en varmeplade, der via dampen løsner det gamle tapet helt ind til og med det inderste lag så kun den nøgne væg står tilbage.

Normalt skal man højest bruge ca. 100 mm isolering, på grund af den forøgede risiko for kondens på den gamle vægoverflade.

Du skal sætte et stolpeskelet, af slidsede stålprofiler eller træ, op i en afstand af på ca. 45 mm fra ydervæggen.

Du skal presse 45 mm isolering sammen og puffe det ind bag stolpeskelettet, så du ikke skaber kuldebroer på den nye indervæg.

Dernæst skal du isolere mellem stolperne, hvorefter du skal sætte en dampspærre og en indvendig beklædning op.

Dampspærren skal slutte tæt ned til gulvet, og det samme med loft, vinduer og skillevægge.

I denne video kan se hvordan det udføres på skråvægge

Skelet med gips

At opbygge et skelet beklædt med gips er en ofte anvendt metode.

Denne konstruktion kan laves på to måder.

Enten sætter man det op som en samlet konstruktion, hvor dampspærren er lagt ud bag ved gipspladen, eller også gør man det som en konstruktion, hvor man laver en krydsforskalling.

Dampspærren kan, i det sidste tilfælde, placeres en tredjedel inde i materialet.

Hvad er en dampspærre?

Dampspærren er en tæt film, som sørger for, at den fugtige luft inde i beboelsen ikke skubbes ud i husets vægge og tag.

Hvis det skulle ske, er der en risiko for, at der dannes mug, råd eller skimmelsvamp. Som antydet gælder det især for steder i huset, der indeholder organisk materiale som f.eks. træ.

I al sin simpelhed, handler en dampspærre i virkeligheden om, man lægger et plastlag ud på isoleringen, så den slutter tæt og holder fugten ude!

For nærværende sætter man dampspærrer op så mange steder, man kan komme til det. Det gælder især steder, hvor der er bygninger, der ikke er helt tætte.

Som en grundregel kan man sige, at hvor der er træ og isolering, skal der også være en dampspærre. Dampspærren sørger for, at luften er tæt, så der ikke sker beskadigelser som følge af fugt.

I lette ydervægge, som er opbygget af murværk og gasbeton, benytter man som antydet ikke en dampspærre.

Det skyldes, at den tunge indvendige væg kan inkorporere og aflevere fugten. Hvis bagmuren er opbygget i betonmateriale, er den sædvanligvis så damptæt, at den kan ligestilles med en dampspærre.

Monteringen

Når dampspærren lægges ud og fastgøres, er det vigtigt, at alle samlinger tapes godt til. Det skal ligge helt tæt op til vinduer, gennemføringer mv.

Hvis der skulle opstå mindre huller i spærren under arbejdet, er det vigtigt at tape dem til med dampspærretape.

Uden på det og dampspærre,n skal du sætte vandrette reglar op, i en tykkelse på maksimalt 50 mm.

På den måde sikrer du dig, at spærren befinder sig maksimalt en tredjedel inde i isoleringsmaterialet, når du ser spærren fra dens varme side.

Hvad er reglar og lægter?

Reglar er en lægte, der anvendes til skillevægge, skillerum, skunke, mv. Dette skyldes, at deres størrelse er afstemt til de fleste isoleringsdimensioner.

Reglar har en række andre anvendelsesmuligheder, f.eks. gulvlægning eller opførelse af en træterrasse. Reglarne er mestendels høvlede og trykimprægnerede.

Hvad er så forskellen på reglar og lægter?

Forskellen er ikke stor, reglaren er imidlertid høvlet, hvilket lægten ikke er. Reglar bruges til opretning – f.eks. et gulv, der skal lægges plant.

Dimensionerne er ikke de samme; typisk skal der mere træ til en reglar end til en lægte. Prisen på reglar er som oftest også en anelse højere.

Opsætningen

Nu er du klar til opsætning af gipsvæg. Det bedste er at sætte to lag gipsplader op, fordi du på den måde undgår for mange revner i væggen.

Alternativt kan du afholde dig fra at sætte reglar på efter dampspærren.

Når der er tale om vægge, hvor dampspærren befinder sig inde i konstruktionen, kan du trække ledningerne i det inderste lag isolering, og du kan flytte kontakter, uden at ødelægge dampspærren.

Ulempen ved denne metode er, at den kræver plads.

Er der tale om vægge, hvor dampspærren ligger lige bag ved gipspladerne, fylder den ikke så meget, og væggene er nemmere at opføre.

Dampspærren er imidlertid mere udsat for påvirkninger på den måde, og den bliver derfor nemmere ødelagt, når der sømmes eller skrues op i væggen.

Dette er uhensigtsmæssigt, og det kan skabe problemer med fugt.

Her kan du se en video fra RockWool der viser hvordan en efterisolering af ydervæg indefra udføres

Gør det selv

En del isoleringsarbejde er uden tvivl noget ”gør det selv” manden ville kunne klare, hvis han holder sig til de forskrifter og regler, der er på området.

Her skal man sætte sig ind i bygningsreglementer, ligesom det er en god ide at sondere på internettet.

Har man ”ti tommelfingre” skal man holde sig fra at gøre det selv. Og har man en fortravlet hverdag, er det næppe en god ide at kaste sig ud i store projekter, der gør et voldsomt indhug i ens fritid.

Man trænger trods alt også til hvile og afslapning efter en arbejdsdag eller en arbejdsuge.

Der kan være flere ting der taler for, at man får fat i et isoleringsfirma. Spørgsmålet er så, hvad dette koster sammenholdt med de besparelser, der trods alt er på at gøre det selv.
 

Modtag 3 uforpligtende tilbud på efterisolering

 

Hvad koster det ved indvendig isolering og udvendig isolering

Prisen på en indvendig efterisolering varierer alt efter, hvor i landet man befinder sig. Så der kan højest være tale om geografisk bestemte overslag

Bolius.dk giver et bud med priseksempler på traditionel isolering i 2018.

Isoleringsmåtter koster ca. 75 til 250 kr. pr. kvadratmeter inkl. moms.

Det koster ca. 750 til 1.250 kr. inkl. moms pr. kvadratmeter at få en isolatør til at sætte batts og en ny vægbeklædning op.

Arbejdstiden kan selvfølgeligt variere, afhængigt af, hvor lang tid det tager med at lave nye lysninger til vinduer og døre.

Prisen for montering af de færdige plader, ligger også omkring 800 kr. til 1.400 kr. pr. kvadratmeter ydervæg.

Generelt må det imidlertid siges, at det er bedst at kontakte en energirådgiver eller energikonsulent, for at få lavet et overslag.

Disse priser siger naturligvis ikke noget om, hvad det koster mht. de øvrige isoleringsformer.

De fleste firmaer kører med prisberegninger, på de forskellige former for isoleringer. På den måde kan du også danne dig et overblik over, hvad de koster i forhold til hinanden, og hvordan markedet generelt tager sig ud.

Indhent tre priser på indvendig og udvendig efterisolering

På siden 3byggetilbud.dk kan du indhente tre forskellige tilbud fra forskellige firmaer, så der skabes en smule priskonkurrence mellem isolatørerne.

Du skal på denne webside lave en opgavebeskrivelse – der er et eksempel på, hvordan man laver en god opgavebeskrivelse på siden – ligesom det er muligt at indsætte billeder af de steder, hvor opgaven skal udføres.

Udover det skal du så indsætte dine kontaktoplysninger, og du vil senere modtage tre uforpligtende og gratis tilbud, som du kan studere i ro og mag, inden du beslutter dig – hvis du beslutter dig!

Du bør undersøge udbydernes baggrund f.eks. på trustpilot eller ved at google dem. Der findes ”brodne kar” i alle brancher, så det er med at være forsigtig.

Hvis du endelig beslutter dig, skal du sørge for at få en kontrakt med udbyderen på opgaven, Den skal være detaljeret med hensyn til hvilket arbejde, der skal udføres, om transporten af affald er med og leveringstider og dagbøder i tilfælde af forsinkelser skal præciseres.

Hertil kommer ting som priser og navne på de anvendte materialer.

 

Comments are closed.